Ovenforstående reklameark fra det landmandsejede biogasanlæg Lemvig Biogas a.m.b.a. viser med klare tal, at “afgasset gylle” eller “biogasgylle” sviner mere end almindelig gylle. Det skyldes, at den afgassede gylles kvælstofindhold kun skal indgå i landmandens gødningsregnskab for 57 procents vedkommende. Almindelig gylle indgår med 70-75 %. Reklamen påstår at biogasgyllen udnyttes 83%, og at landmanden derfor får et plus på 25% “pga. de gunstige, lave, lovgivningsmæssige udnyttelseskrav.”
De sidste 25% kan landmanden sprede på sin mark, uden at de indgår i hans gødningsregnskab.
Det afgassede produkt består af en blanding af gylle og store mængder af omsat organisk affald for eksempel kloakslam, slagteriaffald, majsensilage m.m. som tilsættes, for at få kulstofindholdet hævet så gasproduktionen stiger. Næringsstofferne herfra køres tilbage til landmanden med det afgassede produkt, som altså har øget næringsværdi i forhold til den gylle han i første omgang leverede. Landmandens gylle er så at sige blevet “forstærket”, uden at det påvirker hans gødningsregnskab.
Biogasforkæmpere i landbruget påstår, at næringsstofferne optages bedre af planterne, hvilket fører til mindre udvaskning. Denne påstand modsiges af det lavere udnyttelseskrav og af, at næringsstofferne efter en tur gennem biogasanlæggenes rådnetanke tildels er omsat til uorganisk og dermed vandopløselig form. Væsken er ganske tynd og trænger let ned i jorden, forbi rodzonen og ned til drænrør eller grundvand, hvis det hele da ikke skylles ned i nærmeste bæk af et kraftigt regnvejr.
Biogasanlæg, som omsætter gylle og organisk affald tilfører flere næringsstoffer og bidrager dermed til øget forurening af vandmiljø og natur med næringsstoffer.
Økologiske bedrifter må gerne tilføre deres økologiske afgrøder afgasset biogasgylle.