ForsideLandbrugets økonomiLandbrugsstøtteÅbent brev til Bertel Haarder. "Med lov skal land bygges, eller hvad?"

Åbent brev til Bertel Haarder. "Med lov skal land bygges, eller hvad?"

-

Kære Bertel Haarder.
I pressen forlyder det, at en række landbrugsskoler, der har haft kurser for udlændinge, nu alligevel ikke skal tilbagebetale de 50 millioner kr, som de har fået udbetalt uretmæssigt, fordi de ikke havde fået reglerne forklaret godt nok.
 
Jeg vil gerne vide hvilke regler det drejer sig om helt konkret, altså reglernes ordlyd eller nummer, og hvor længe disse regler har været i kraft.
Samtidig bedes oplyst om der er andre regler, som på lignende måde ikke kan håndhæves.
 
Sluttelig vil jeg gerne vide om det generelt er sådan, at borgerne har pligt til at kende lovgivningen. Skolerne har offentligt lønnet personale, hvis opgave det netop er,  at sætte sig ind i love og regler lige som de har en sammenslutning, som assisterer med den slags.
Jeg mener ikke, at jeg kan påberåbe mig, at reglerne ikke er forklaret godt nok, hvis jeg for eksempel bryder straffeloven eller færdselsreglerne eller miljølovgivningen. Tager jeg fejl her?
 
Med venlig hilsen
 
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
20 41 77 88

 

Tidligere artikel
Næste artikel