Det er fødevareministerens holdning til gmo, der er baseret på myter
Af KLAUS SALL BIOLOG
FØDEVAREMINISTER Eva Kjer Hansen skriver i forordet til sin nye vidensyntese om genmodificerede afgrøder (gmo), at danskernes holdning til gmo er baseret på myter og manglende viden. Hun udtrykker i sit forord et ønske om, at debatten fra nu af skal være baseret på fakta.
Da jeg er en smule skeptisk over for gmo, ramte ministerens kritik selvfølgelig min selvforståelse hårdt. Er min skeptiske holdning virkelig baseret på myter og manglende viden? Nej. Ministerens vidensyntese berører slet ikke to af de forhold, som ikke vil give mig ro i sindet: Det er gmo-firmaerne selv, der styrer, hvilke forskningsinstitutioner og hvilke forskere der må gennemføre hvilke forsøgmed deres planter, og når forskerne har skrevet deres videnskabelige artikel, skal de bede gmo-firmaerne om lov til at publicere deres forskning. EN STOR DEL af de videnskabelige undersøgelser, som de sidste 20 år er blevet brugt til at dokumentere gmo-planters sikkerhed, har anvendt metoder, som netop systematisk undgår at afklare mulige risici ved gmo.
Det højt respekterede videnskabelige tidsskrift Scientific American skrev i deres augustnummer 2009, at de fandt det stærkt problematisk, at der ikke drives fri forskning på gmo. Redaktørerne skrev, at »når forskere er forhindret i at undersøge råvarerne i vort lands fødevareforsyning eller i at undersøge de planter, der dækker en stor andel af nationens landbrugsjord, bliver begrænsninger i fri forskning farlig« (min oversættelse).
Nu kunne man så tro, at det er en ren hypotetisk problemstilling, men det er ikke tilfældet. Artiklen i Scientific American tager udgangspunkt i en klage, som 24 insektforskere har indsendt til det amerikanske miljøagentur (Environmental Protection Agency, EPA), som står for godkendelse af gmo i USA. I klagen til EPA nævnes en række tilfælde, hvor gmo-firmaer havde givet deres tilladelse til at gennemføre forsøgene, men hvor publiceringen af forsøgsresultaterne blev stoppet af gmo-firmaerne, fordi resultaterne ikke var positive over for deres gmo-afgrøde. DEN ØSTRIGSKE regering finansierede i 2006-2008 et stort anlagt forskningsprojekt ledet af en forsker, som er medforfatter til et stort antal videnskabelige artikler.
Resultaterne af forskningsprojektet blev offentliggjort ved en konference i november 2008. Resultaterne viste, at gmo-majs i langtidsforsøg havde skadet formeringsevnen hos mus, ændret musenes immunforsvar og havde påvirket funktionen af mere end 1.000 af musenes gener. Det var først, da jeg læste artiklen i Scientific American, at jeg forstod, hvorfor forskerne aldrig har publiceret disse meget interessante resultater – de har formodentlig ikke fået lov af gmo-firmaet.
Dette kritiske østrigske studie er selvfølgelig ikke taget med i den danske fødevareministers vidensyntese. Vidensyntesen har kun taget forskning med, som har været publiceret i seriøse tidsskrifter.
Når man læser vidensyntesen, skal man altså blot huske på, at det er en vidensyntese, som kun indeholder de videnskabelige resultater, som gmo-firmaerne har tilladt forskerne at publicere. DET BLIVER spændende at se, hvorledes Aarhus Universitet vil forvalte deres forskerfrihed ved de dyrkningsforsøg, som de i øjeblikket gennemfører med gensplejset majs.#
Om Aarhus Universitet vil acceptere at fjerne forskningsresultater, som ikke er positive, eller om gmo-firmaet måske helt forbyder dem at publicere deres resultater. Aarhus Universitet har tidligere gennemført gmo-forsøg, så måske er man allerede vant til kun at lave positive resultater. Når der er så lidt forskning, som er kritisk over for gmo’s ernæringsmæssige sikkerhed, er en væsentlig del af forklaringen formodentlig, at gmo-firmaerne i 20 år i stor udstrækning har anvendt en metode, som er uegnet til at analysere, om gmo-planter har kroniske giftvirkninger.
Det fremgår blandt andet af en videnskabelig artikel publiceret i 2008 af EU’s European Food Safety Authority (Efsa), som er videnskabelig rådgiver ved godkendelse af gmo i Europa.
Korttids-fodringsforsøg med f. eks. Mus er oprindelig skabt til at undersøge, om en høj dosis af et enkelt kemisk stof medfører organskader. Man kan f. eks. Fodre mus med 20 eller 100 gange den dosis, som vil blive anvendt af det kemiske stof i praksis, og herved hurtigt afgøre, om et stof har mulige giftvirkninger eller bivirkninger, som giver skader på de indre organer. Modsat har man gjort ved korttids-gmo-museforsøg. Her har man i en kort periode fodret med lav dosis af gmoplanter.
Med forsøg ved lav dosis i en kort periode, forvansker man metoden og forhindrer, at man kan opdage nogle gmo’ers mulige kroniske giftighed.
Det videnskabelige problem er endnu større. Korttids-museforsøg er skabt til at undersøge effekten af ét enkelt kemisk stof og er helt uegnede til at undersøge risikoen ved de mange små uønskede ændringer, der kan opstå, når planter får deres genetiske materiale ændret.
DISSE MANGE små ændringer i planten kan medføre, at mennesker og dyr udvikler kroniske sygdomme som allergier, lever-og nyreskader, nedsat fertilitet mv.
EU og USA har ingen minimumskrav for, hvilke dyreforsøg der skal gennemføres for at dokumentere, at gmo-planter ikke medfører sundhedsskader. Myndighederne tager stilling i hver enkelt sag og har så i mere end 20 år godtaget sikkerhedstests, som er helt utilstrækkelige eller ubrugelige. Når kritisk forskning ikke bliver publiceret, og når vi ikke medtager de kritiske forhold vedrørende gmo, er det let at feje befolkningens skepsis til side.
På baggrund af ministerens vidensyntese kan hun få det til at fremstå, som om befolkningens skepsis er baseret på myter og manglende viden.
Fakta er det modsatte. Ministerens holdning er baseret på en videnskabelig myte, skabt af væsentlige og systematiske unddragelser i vor viden.
