Understøttelse af urentable landbrug er nemlig reelt økonomisk støtte til ineffektivitet. De ressourcer som på denne måde spildes i landbruget bliver selvsagt taget fra mere frugtbare erhverv. Man ser måske, at landbrugsstøtten holder gang i roemarkerne på Lolland, men man ser ikke, at det samtidig betyder, at reelt efterspurgte varer ikke bliver produceret. Denne ineffektive ressourceallokering betyder lavere økonomisk vækst og det vil selvfølgelig også ramme landmændene – eller deres børn og børnebørn. Så selv om det måske ser ud til at gavne de 5 pct. af Europas indbyggere, som er landmænd, vil det på lang sigt skade dem lige så meget som alle os andre.
Kilde/link