ForsideDebatindlægKjeld Hansen: Venstre skyld i landbrugets fallit

Kjeld Hansen: Venstre skyld i landbrugets fallit

-





(…) Nu er løbet så kørt. Andre lande producerer i dag billigere fødevarer end vi, men af samme kvalitet. Et tankevækkende eksempel er svinekødsprodukter fra – danske – landmænd i Polen, hvor jorden og arbejdskraften er langt billigere end her. Parallellen til udflytningen til Fjernøsten af skibsværfterne og tekstilindustrien er slående. Dengang hjalp det heller ikke, at vi var blandt verdens dygtigste til at bygge skibe og sy modetøj.
(…)
Fremfor alt skal der gennemføres et opgør med den udbredte krævementalitet. Samfundet har ikke pligt til at sikre firehjulstrækkere, fladskærme og ferierejser til agrospekulanter og svinebaroner, når de står til at tabe deres indsats på landbrugsrouletten.
(…)
Lad os få indkaldt en bredt sammensat kommission til at løse opgaven, men lad for guds skyld formanden komme fra Erhvervs- og Økonomiministeriet eller direkte fra Statsministeriet. Og sørg for, at der kommer flere nationaløkonomer og sociologer, arkitekter og biologer med end talsmænd for det fallerede landbrug. Ellers fortsætter sisyfos-kampen mod stokroseidyllen i det uendelige.




Kjeld Hansen, journalist og forfatter, kronikken i Berlingske Tidende torsdag den 14. januar 2010.

 

 

 

Kilde/link

Læs hele kronikken her