Af RITT BJERREGAARD FHV. OVERBORGMESTER ( S). Politiken 7 november 2010
Denne artikel er både kedelig og umoderne! Så er det sagt. Den handler nemlig både om landbruget og EU. Så bliver det ikke værre.
Og ingen af delene fylder synderligt i den politiske debat. I Danmark er det slet ikke noget, vi beskæftiger os med politisk.
EU er et eller andet, vi stemmer om hvert fjerde år, og så håber vi, at parlamentarikerne tager sig af de problemer, der opstår, og at vi i øvrigt slipper for at høre om det.
Undtagelsen er Dansk Folkeparti, der indimellem har brug for at puste til diskussionen, så de kan få understreget, at de er imod medlemskabet.
LIGE NU HOLDER de mest mund, fordi de gerne vil gøre sig regeringsduelige, og her er deres modstand mod EU det figenblad, de borgerlige partier har for at holde dem uden for regeringen.
Landbruget beskæftiger færre og færre mennesker, og regeringen har sat en af landbrugets egne, svinebonden Henrik Høegh, til at stå for politikken.
Jo mere stille, der er om området, des bedre.
Erhvervslivet og DI mener ikke noget om det.
Når de skal pege på reformer, så er det efterlønnen og skatten, der holder for.
Landbruget og den helt utidssvarende milliardstore støtte er der ingen af dem, der mener noget om.
Eller i hvert tilfælde er der ingen, der siger det højt.
I EU UDGØR landbrugsstøtten 40 procent af det samlede budget. Det beløber sig til 1.054 milliarder kroner ( 141 milliarder euro).
Beløbet er så stort og så uoverskueligt, at det for de fleste af os bare bliver rigtig mange, mange penge.
Alene i Danmark drejer det sig om et tilskud på 7,9 mia. millioner.
Til sammenligning så er den langsigtede virkning af efterlønnen, som rigtig mange mennesker har glæde af, på de offentlige finanser 16 mia. kroner om året.
Og landbruget udgør immervæk kun 3 procent af den samlede arbejdskraft. Så der er mildest talt tale om, at nogle få af Venstres kernevælgere forgyldes.
Blandt EU landene er Frankrig den største modtager, og Sarkozy har allerede erklæret, at han hellere tager en krise i EU end skærer ned på støtten.
Det spændende er nu, om Europaparlamentet vil bruge den indflydelse, det har fået med den nye traktat, til at sætte hælene i over for det bizarre landbrugsstøttecirkus? ELLER OM der sker det samme som i de nationale parlamenter, nemlig at det stort set kun er landbrugets egne folk, der sidder i landbrugs-og fødevareudvalgene, så de ender med at beskytte og udbygge de privilegier, de har, i stedet for at lægge en dæmper på disse vanvittige udgifter.
SOM DEN hjemlige statsminister, Lars Løkke, plejer at sige til oppositionen, så kan pengene ikke bruges to gange.
De penge, der bliver brugt til kunstigt at holde liv i den europæiske landbrugsproduktion, kommer ikke til at gå til forskning, energi eller incitamenter til at starte nye virksomheder.
Derimod kan støtten bruges til at holde ulandenes landbrugsprodukter uden for Europa og så betale ulandsstøtte i stedet.
OGSÅ HER er der tale om ganske store beløb både i Danmark og i EU.
I Lars Løkkes åbningstale til Folketinget i oktober var der ingen forslag til ændringer af landbrugsordningerne.
Tværtimod, kunne man måske oven i købet sige, for Lars Løkkes regering har lige bevilget 500 millioner årligt startende i 2011 til at lette skatten på produktionsjord, de har også fundet 12 millioner til at lette foderkontrollen.
Det er rigtige penge, som gives for at lette landbrugets udgifter.
Og tilmed er der over en årrække bevilget 6.291 millioner ( i 2009-priser) for motorvejen mellem Herning og Funder vest for Silkeborg og mellem Låsby og Århus øst for Silkeborg.
Alligevel fortsætter landmændene mønsteret med at beklage sig: De kan ikke sælge deres jord, og bankerne vil ikke låne, fordi jordpriserne i den grad var kørt op.
DET ER, SOM om der er en stiltiende aftale mellem partierne om, at landbruget helst skal forblive nichepolitik for særligt interesserede ordførere, på trods af at netop landbruget æder helt utrolig mange penge, der i den grad kunne bruges på at sætte skub i udviklingen.
Ja, universiteterne kunne måske få lov til at beholde deres små sprogfag, fordi det betyder noget for det vidensmæssige niveau i Danmark.
Lige nu holdes de i stedet hen med løs og uforpligtende snak fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
SÅ SELV OM landmændene udgør en forsvindende lille del af befolkningen, så udgør de – med de nuværende meningsmålinger – en væsentlig del af Venstres kernevælgere, så de bliver rigtig forkælet sammen med privathospitalerne.
Og det går jo alt sammen nemmere, når ingen partier i Folketinget gider tage problemerne op.
Vi har endnu til gode at se, om Europaparlamentet vil bruge sine nye muligheder til at få flyttet midler fra landbruget til viden og udvikling.
Det haster.
Der er mildest talt tale om, at nogle få af Venstres kernevælgere forgyldes Det spændende er nu, om Europaparlamentet vil bruge den indflydelse, det har fået med den nye traktat.
