ForsideBrakstøtteRegler for braklægning

Regler for braklægning

-

"Braklægningen" blev indført i forbindelse med den tidligere hektarstøtteordning i 1993. For at være støtteberettigede efter hektarstøtteordningen skulle arealerne indgå i omdriften pr. 31. december 1991. Denne regel var opfyldt, hvis arealet havde været dyrket med en etårig afgrøde i mindst et år i perioden 1987 – 91. Reglen var også opfyldt ved dyrkning af visse flerårige afgrøder i perioden. Kravet om omdrift var ikke opfyldt for arealer, der i hele perioden 1987 – 91 har været udlagt med græs

For at kunne braklægges under hektarstøtteordningen var det en yderligere betingelse, at arealerne året før var blevet dyrket med henblik på høst. Denne betingelse var opfyldt for græsarealer, der var blevet høstet, mens græsarealer, der udelukkende havde været afgræsset, ikke opfyldte betingelsen.

Arealer, der i overensstemmelse med ovenstående regler var braklagt under hektarstøtteordningen i mindst et af årene fra 1998 til 2004, opfylder betingelserne for at kunne braklægges under enkeltbetalingsordningen.