Ulovlig opdræt af kalve i Hviding.
Kampagnen "Morgenmælk" er finansieret af mælkebranchen og EU, der bidrager med 7.5 millioner kroner. I følge DR.dk hævder Mejeriforeningen blandt andet, at "magre mælkeprodukter kan være med til at sænke blodtrykket", "at mælk på flere måder bidrager til at udvikle og bevare sunde tænder", og at "mager mælk i en slankekost kan hjælpe vægten nedad".
Men det er altså udsagn, som ifølge fødevarestyrelsen ikke holder i retten, og det er man ikke stolte over i Mejeriforeningen. Det er med andre ord ulovlig markedsføring.
– Det er selvfølgelig beklageligt, at vi har formuleret os uheldigt på nogle områder. Det tager vi til efterretning og vil selvfølgelig få rettet til, siger kampagnechef Lars Witt Jensen til DR Nyheder.
Politiken skriver:
Mejeriforeningen fik Fødevarestyrelsens afgørelse den 20. november, men har endnu ikke fjernet de vildledende oplysninger. Det møder skarp kritik fra Forbrugerrådets formand Camilla Hersom.
»Jeg synes, at det er en meget uklædelig sag for så stor en forening som Mejeriforeningen. Mejeriforeningen er ikke nogen lille frimærkeklub, det er en forening, som har nogle store medlemmer med en meget stor omsætning, og jeg synes, at det ville være helt på sin plads, at man øjeblikkeligt sørgede for at rette ind efter det, som er myndighedernes vurdering og afgørelse i den her sag«, siger hun.
Arla Foods er i øvrigt EUs næststørste modtager af støtte. Selskabet, der er ejet af landmænd, modtog fra 2000 til 2008 næsten en milliard euro. Kun hollandske Campina får flere penge. Det er også et mejerifirma.
Politiken skrev denne artikel om sagen
Kilde/link