Det økologiske areal er gået tilbage
Sendt til Politiken.
Rød stues miljøordførere plæderer i Politiken d. 20 april for, at landbruget skal blive mere økologisk, for det vil som et ”columbusæg” gavne alting på en gang, miljø, natur, drikkevand og vækst. Det har de kun delvist ret i. For med det gældende økologiregler er økobønderne dybt afhængige af levering af gylle fra svineindustrien incl. medicinrester, spildolie, pesticider og andet godt. Plantedirektoratets vejledning tillader en række ikke økologiske gødningsstoffer i økologisk drift, herunder slagteriaffald, cadmiumholdig råfosfat og aluminiumcalciumfosfat, jernværksslagger samt bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink. Deudover er animalsk produktion især af oksekød svært klimabelastende og grundvandsforbrugende. Et kilo økologisk oksekød kræver 16.000 liter vand og landbruget sluger over 25 % af vandforbruget i Danmark svarende til husholdningerne i København og de største provinsbyers forbrug. Hvordan man kan betragte det enorme ressourcespild, som kødproduktion forårsager, som økologisk er mig en gåde. For fire femtedele af næringsindholdet i foderet til dyrene går tabt som gylle, varme m.v. Eller sagt på en anden måde, kunne vi på samme areal, som kræves for at lave Danmarks ca. 20 millioner svin, brødføde de femdobbelte antal mennesker.
Så når Gjerskov, Gade, Poulsen og Clausen sætter tænderne i en stor rød bøf og skyller efter med god rødvin supplerer det røde ø-mærke med den gode samvittighed. Den burde have trange kår i et land, der har et af verdens højeste kødforbrug pr. indbygger.
For selvom økologisk drift vil mindske anvendelsen af pesticider, vil miljøbelastningen med gylle fra Danmarks alt for mange husdyr stadig udgøre vores entydigt største miljøproblem. Og hvordan kan disse fire velforsørgede miljøforkæmpere kræve, at der sættes ”turbo på produktudviklingen i mindre økologiske virksomheder”, når disse i stort tal giver underskud, selvom de laver specialoste, politisk korrekte pølser etc?
En langsigtet og dybtgående løsning består i, at vi ændrer spisevaner i retning af mindre animalsk og mere vegetabilsk føde. I så fald vil mindre en 10 % af Danmarks landbrugsareal kunne brødføde befolkningen. Resten kunne så henligge i naturtilstand, opsuge CO2 og sikre forsyningen af rent drikkevand i mange århundreder frem.
Knud Haugmark
Kilde/link
