Et svar til Mette Gjerskovs artikel i Politiken, som Politken valgte at returnere:
Mette Gjerskovs opfattelse af dansk landbrug bygger på et skønmaleri, ikke mindst af økologien. Hun skriver i Politiken den 11. juli 2012 for eksempel:
Økologerne har lavet en forretning ud af at udvikle nye bæredygtige produkter og genoplive gamle madtraditioner .
Javel, hvad mener Gjerskov nu med "Økologerne" Er det de hippe biler fra Årstiderne, som betjener en lille segment i den øvre middelklasse med lækkerier til overpris sat af ved hoveddøren? Økologisk landbrug er nok en forretning, javel, men en dårlig en af slagsen. Det er nok grunden til at det økologiske areal er raslet ned til under syv procent af det samlede landbrugsareal. Med endnu flere skattekroner som lokkemiddel vil Gjerskov "fordoble det økologiske areal" i en fjern fremtid. Det nytter ganske lidt, men koster en hel masse. Og en økoko belaster stadig klimaet som en mellemstor Audi, ligesom et kilo økobøf kræver 15.000 liter vand at producere. Hvor økologisk er lige det?
Det samfund som landbruget er en vigtig del af og som nyder godt af alle eksportindtægterne.
Hvordan mener Gjerskov, at samfundet nyder godt af de ret ubetydelige eksportindtægter, som landbruget producerer? Størstedelen af produktionen giver underskud, og det skader altså både skatteyderne, bankkunderne og mange andre. Landbrugets værdiskabelse er meget lille, ja negativ, hvis vi regner alle subsidierne, skattelettelserne og overpriserne med, i forhold til erhvervets belastning af naturressourcerne. Jeg tror snarere, at det ville være en rigtig god forretning at nedlægge størstedelen af den industrielle animalske produktion.
Randzonerne reducerer landbrugets forurening markant og skaber mere sammenhængende natur – noget vi har alvorligt brug for.
Hvor ved Mette Gjerskov fra, at randzonerne reducerer forureningen "markant". Dette er aldrig dokumenteret, og udvaskningen gennem drænrør og grøfter fortsætter uformindsket, bræmmer eller ej.
Og her skal vi holde fast i princippet om, at der skal være adgang til naturen – også til randzonerne.
Tak for invitationen til at trave gennem brombærkrat, tidsler og brændenælder, som vil trives fint på de overgødede randzoner. Med lidt held får jeg en borreliainfektion med hjem fra turen. Staten skulle i stedet købe arealerne af landmændene og sammen med kommunerne skabe et landsdækkende stinet. Det er der også indtægtsmuligheder i, for turister skal både sove og spise, når de er på tur.
Og hvis landbruget i samarbejde med forskere kan foreslå effektive løsninger til at reducere forureningen, vil jeg tage mod det med kyshånd.
Sammen med importeret gødning og gift, herunder det ulovlige, belastes Danmarks miljø, natur og drikkevand vedvarende på grund af den alt for intensive dyre- og planteproduktion. Ingen forskere og ingen teknik kan lave et teknisk fix, der neutraliserer virkningen af millioner tons importeret soya, som for tre fjerdedeles vedkommende omdannes til ammoniak og gylle.
Det håber jeg landbruget vil være med til at sikre, så vi sammen kan skabe et grønnere landbrug med vækst, arbejdspladser og mere natur.
I det mindste er håbet lysegrønt. For arbejdpladserne i landbruget er stort set besat med billig østeuropæisk arbejdskraft, som camoufleret som "praktikanter" slider i de danske stalde.
