"sund, kontrolleret og billig mælk", mener Niels Møller Jessen, at danske landmænd producerer. (JV 24/10). Han tager fejl. Mælk indeholder usundt, mættet fedt. Derudover optræder der nu såkaldte termoresistente bakterier, der altså overlever pasteuriseringen samt betændelsespus og blodceller i mælken. Jeg er holdt op med at drikke mælk, også fordi mælkeproduktion udsætter dyrene for en behandling, som jeg ikke kan acceptere. For eksempel slår mælkebønderne systematisk alle tyrekalve ihjel ved fødslen og bryder den naturlige samhørighed, der er mellem ko og kalv. Mælkeydelsen er så høj, at der er tale om rovdrift, hvilket er grunden til udbredt yverbetændelse. Men landmanden henter bare medicinsprøjten, som dog ikke virker over for resistente salmonella dublin, en rigtig led, dødelig satan, der i visse egne findes i over 25% af besætningerne. Landbrugsavisen.dk beretter i dag, at salmonellaplanen igen har slået fejl i kvvægbedrifterne. Det skyldes landmændenes modstand. Desuden belaster en malkeko klimaet lige så meget som landmandens firehjulstrækker, fordi den producerer anseelige mængder metan i fordøjelsen. Gylle, grundvandsforurening, trafikuheld osv. Man kunne blive ved.
»Den fortsat vanskelige økonomiske situation har haft en negativ indvirkning på privatkunder og landmænd med stor gæld«, skriver Nordea den 24. oktober i et nyhedsbrev. Banken har på et kvartal sat 1 mia. over styr. Ikke alene på landmænd, men landbruget befinder sig i øjeblikket i frit fald og konkurserne står i kø. Pengene hentes ind på andre kunder, som altså betaler gildet. Finansiel Stabilitet har over 100 mia. ude at svømme, skatteyderkroner vel at mærke. Skatteyderne må til lommerne, mens de fallerede landbrugsbedrifter efter konkursen drives videre i konens navn. Også på den måde er landbruget et dyrt bekendtskab. Selv om de ikke stjæler pengene, så kan man dog sige, at de nærmest tager dem selv.
Med hensyn til svindel med blå diesel, kan jeg oplyse, at forbruget af afgiftsfri diesel i landbruget er fordoblet siden 1995 uden at arealet er øget. Hvor bliver al denne dejlige billige dieselolie af? Den bliver næppe drukket af bønderne eller deres dyr, vel? Den bliver solgt eller byttet væk til familie og venner. En sjælden stikprøve afslørede for nogle år siden, at syv ud af ti medarbejdere ved en maskinstation havde spor af blå diesel i tanken. Hvad med oliefyrene? Smid nu skyklapperne, alle på landet ved, hvor udbredt snyderiet er!
Henning Toftegaard praler med landbrugets andel af handelsbalanceoverskuddet, men dette tal siger intet om værdiskabelse. Selvom man sælger sine varer med underskud i udlandet, bidrager de faktisk positivt til handelsbalancen. Men det er det eneste, der er tilbage, efter at det ligger fast, at eksporten og beskæftigelsen er ubetydelig, landbrugets nettobidrag til samfundsøkonomien er under 2 % og kun mulig, fordi landmænd henter underbetalt arbejdskraft fra fattige nabolande, som endda bliver behandlet som slavearbejdere.
Toftegaard synger også sangen om, at de danske landmænd har dårligere "rammevilkår" end de tyske landmænd. Det er nogle hollandske kvægavlere ikke enige i. De har opkøbt en række danske bedrifter frem for tyske. Mener Toftegaard, at hollænderne ikke kan regne? Toftegaards påstand er i øvrigt grundigt tilbagevist i en omfattende sammenligning udført af Fødevareøkonomisk Institut (Rapport 210). Her fremhæves især, at danske svineproducenter er tynget at meget større gæld end deres kolleger i Tyskland og Spanien, fordi danskerne ikke har været produktive nok til at konsolidere sig. Måske er grunden, at 25% af svinene ender hos Daka. Danske svinebønder er faktisk ikke nær så dygtige til at lave grise som til at klynke, for nu at sige det mildt. Miljøkravene er de ens for alle i EU, så hvis Toftegaard har ret i, at en tysk landmand tjener en million mere end en tilsvarende dansk, så se dog at få pakket nellikerne og kom af sted. Kun en tåbe bliver hængende i Sommersted, hvis der ligger guld på markvejen syd for grænsen og bare venter på at blive samlet op.
-- Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1 th. 2800 Lyngby Fastnet: +45 46 96 49 48 Mobil: +45 20 41 77 88 www.haugmark.dk
Kilde/link
