DNs landbrugspolitiske medarbejder Rikke Lundsgaard skriver i Politiken den 9. januar om prisen for at dyrke dyrefoder på 80% af vores landbrugsareal.:
I Danmarks Naturfredningsforening har vi kigget lidt på det, og et enkelt regnestykke viser, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange menneskersom i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin.
ET NYT ÅR ER i gang, og 2013 bliver formentlig rigtig spændende. Natur-og Landbrugskommissionen kommer i marts med deres anbefalinger til regeringen.
Forslag, som skal sikre, at vi også fremover i Danmark kan have en solid landbrugsproduktion. Men modsat i dag en landbrugsproduktion, som giver bedre plads til naturen.
DET ER EN kæmpe udfordring at finde plads til naturen i et landbrugsland, som er verdens mest intensivt opdyrkede. Det kan vi se i den helt nye version af ‘ Sådan Ligger Landet’, som vi netop har fået hjem fra trykkeriet.
Her kan man se to afgørende ting: at Danmark er det land i verden, hvor den største del af arealet bliver pløjet, gødet og sprøjtet hvert år. Og samtidig bruger vi ca. 80 procent af landbrugsarealet til foder til vores husdyr og kun omkring 10 procent af arealet til menneskemad. Resten af markerne bruges til andre afgrøder som f. eks. græsfrø.
De to ting tilsammen gør, at der er meget lidt plads til naturen, at den natur, der er tilbage, er i rigtig dårlig stand, og at en stor del af de kalorier, der produceres på de danske marker, bliver brugt til at mætte grise og køer i stedet for at mætte mennesker.
NOGENmener, at natur og landbrug er hinandens modsætninger. Nogen mener, at jo mere natur, jo mindre plads til landbrug og derfor færre munde, som kan mættes. Set med disse briller kommer naturen til at stå i vejen for en ansvarlig landbrugsproduktion. Den tankegang vil vi gerne prøve at gøre op med. Vi synes, det er vigtigt at kigge på, hvad der ville ske, hvis vi producerede bare lidt færre svin og køer i de danske stalde.
En del af krisen i landbruget ser endelig ud til at være overstået, og priserne på mange landbrugsprodukter er steget. Og i Asien vokser middelklassen og efterspørger mere kød og mange andre animalske produkter. Noget, vi i Danmark er rigtig gode til at levere.
Et nyt eksporteventyr af danske landbrugsvarer ser ud til at være lige om hjørnet, og derfor vil der komme et enormt pres fra landbruget på politikerne for at få lov til at producere endnu flere grise og andre animalske produkter til eksport.
Det vil øge presset på arealerne og dermed på naturen.
Et af argumenterne er, at vi i Danmark – hvor vi har så god landbrugsjord – har en forpligtelse til at producere mad til den voksende verdensbefolkning. Det argument køber vi ikke. Det er helt i orden, at man gerne vil være med til at tjene penge på at sælge svin til Asien. Men det har intet med social ansvarlighed at gøre.
DET ER SLET skjult propaganda at pakke sin iver efter at tjene flere penge på eksportmarkederne ind i en medmenneskelig pakke af ansvarlighed over for verdens sultende befolkning. Hvis vi skal brødføde flere mennesker og have plads til naturen, skal vi lave mindre kød, mælk og æg. Men – det er samtidig det, vi tjener vores penge på, så det er et af de store dilemmaer, som regeringen skal tackle i det kommende år.
I 2050 siger prognoserne, at vi vil være ni milliarder mennesker på vores klode.
Forskere skønner, at vi skal fordoble verdens afgrødeproduktion, hvis vi alle skal spise kød i det omfang, som vi gør i Vesten i dag. Den melding kunne jo godt få en Natur-og Landbrugskommission til at glemme enhver ambition om at ændre ved dansk landbrug, som vi kender det.
HVIS MAN VIRKELIG skulle bekymre sig om de mange flere munde, der bliver at mætte i fremtiden, skulle man gøre noget helt andet. Nemlig reducere det areal, vi bruger til at dyrke foder på og i stedet bruge det til at dyrke mad, som kan spises af mennesker: brødhvede, rug, havre, frugt, grønt, kartofler etc.
I Danmarks Naturfredningsforening har vi kigget lidt på det, og et enkelt regnestykke viser, at dansk landbrug kan brødføde fire gange så mange mennesker som i dag, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til køer og svin.
Når kornet bruges til husdyrfoder, som til sidst bliver til kød eller mælk og ost, får vi ca. 4,3 millioner kalorier ud af en hektar landbrugsjord. Men der sker et enormt tab af fødevarens energi i alle led af fødevareproduktionen, og når kornet først skal igennem dyrene, før det bliver til menneskemad, så mister vi en masse af de værdifulde kalorier, som vi egentlig skulle leve af.
Hvis kornet i stedet bruges direkte til menneskemad – for eksempel i brød og grød – giver det 17,5 millioner kalorier pr.
hektar jord. Vi kan altså få fire gange så mange kalorier ud af hver hektar landbrugsjord, hvis vi producer mad til mennesker i stedet for mad til dyr.
PÅ DEN MÅDE kan vi alene her i Danmark dyrke mad til flere end 60 millioner mennesker, hvis hele landbrugsarealet blev brugt til at dyrke mad direkte til mennesker.
I Danmarks Naturfredningsforening spiser vi også kød, æg og ost, og selvfølgelig skal dansk landbrug stadig producere animalske produkter. Men vi synes, det er vigtigt at gøre både politikere og forbrugere opmærksomme på, at foderproduktionen fylder 80 procent af landbrugsarealet.
Hvis vi bare skubbede en lille smule til balancen og brugte lidt mindre areal til husdyrfoder og lidt mere af arealet til menneskemad, så ville vi være i stand til stadig at producere mad til lige så mange mennesker – og samtidig give mere plads til naturen.
Gengivet med forfatterens tilladelse
Kilde/link
