Dan Jørgensen har lagt Mette Gjerskovs drømmeprojekt, “Månegrisen”, et højtflyvende snakkeforum for mærkelige visioner om fremtidens svineproduktion, i mølpose. Men de offentlige penge flyder stadig i retning af den underskudsgivende svineproduktion.
Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Århus Universitet og Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion har fået over 17 mio. til forskning i nye foderblandinger til svin, for igenigen at opnå en forbedring af fodereffektiviteten på 5%.
Internationale partnere er fra Universitetet i Wagningen, Holland, og verdens største genomcenter, BGI-Shenzhen, Kina, men det er uklart, hvad disse partnere skal lave.
Kravet for at få del i de offentlige forskningsmidler er, at der skal være tale om udvikling af højteknologi og at mindst en virksomhed skal deltage i projektet. En sådan nævnes ikke i meddelelsen fra Københavns Universitet. Der henvises til “Videncenter for Svin” som nu er nedlagt.
Øget fodereffektivitet har bl.a. ført til at man har udviklet findelt foder for at øge optageligheden og hastigheden herfor. Men mange grise har på grund af manglende grovfoder udviklet mavesår. Projektet synes at være endnu en intensivering af den industrielle svineproduktion og selv om man henviser til, at udledningen af nitrat vil kunne nedsættes, baserer dette sig kun på løse påstande og forhåbninger. Det samme gælder antibiotikaforbruget. Universitetet skriver bl.a:
Ny forskning har vist, at tarmens bakterier spiller en afgørende rolle i forhold til udnyttelse af fødens energi og for udviklingen af et effektivt immunforsvar og dermed beskyttelse mod sygdomme.
Danmark har en stor viden omkring svineproduktion, herunder udvikling af foder og omfattende kendskab til grisens genetik og tarmbakterier. Den viden vil forskerne i projektet udnytte til at afdække, hvordan det gennem udviklingen af nye fodertyper, kombineret med fodertilsætning og prebiotika vil være muligt at ændre sammensætningen af tarmens bakterier.
– Kan vi nå frem til en fodersammensætning, der kan påvirke grisenes tarmflora i den rigtige retning, vil vi kunne styrke immunsystemet og dermed mindske landmandens brug af antibiotika, og samtidigt forbedre grisenes udnyttelse af foderets næringsstoffer. Det vil have stor effekt på udledning af f.eks. nitrat og dermed på miljøbelastningen, siger Karsten Kristiansen, professor ved Københavns Universitet, Biologisk Institut og projektleder i projektet.
Målet er en 5 % forøgelse af fodereffektiviteten uden at reducere mængden af kød eller dets kvalitet. Set i forhold til en årlig foderomkostning i den danske svineproduktion på 7,4 milliarder kroner, vil en mulig 5 % besparelse udgøre et anseeligt beløb. Der vil samtidigt være muligheder for en betydelig indsats på det internationale marked i forhold til produktion og salg af nye effektive fodertyper, fodertilsætning, prebiotika eller probiotika.
via Innovationsfonden investerer millioner i forskningsprojektet METAPIG – Københavns Universitet.
