Miljømærkning Danmark har sammen med andre nordiske lande udvidet den kendte svanemærkning til også at omfatte investeringsbeviser i investeringsforeninger. For at få svanemærket skal investeringsforeningen leve op til forskellige krav herunder bl.a:
The fund may not invest in government bonds issued by countries which are ranked below the 70 best-ranked countries in the currently valid Transparency International’s Corruption Perceptions Index ( Kilde: Background_document s 18)
Det betyder på almindeligt dansk, at en investeringsforening gerne må opkøbe statsobligationer fra lande, der ligger på de 70 øverste pladser i et internationalt korruptionsindex, udarbejdet af Transparency International. Nummer 70 på listen, der toppes af Danmark og New Zealand, deles af Ghana og Bahrain, der begge opnår 43 af 100 mulige point på antikoruptionsskalaen, altså under halvdelen. Dette niveau beskriver Transparency Internationsal som “Mostly corrupt” på wikipediasiden om dette index, Andre medlemmer af de fine selskab fremgår af nedenstående screendump.
Den danske hjemmeside, der reklamerer for mærket, der koster € 2.000 at ansøge om, skriver lidt ubehjælpsomt:
Fonden skal udelukke virksomheder, der ikke følger internationale normer og konventioner: ILO, menneskerettighederne, grov korruption og grove miljøovertrædelser.
Man mener givet vis ikke, hvad man skriver, nemlig at grov korruption er en del af de “internationale normer”, men snarere at man ikke må investere i lande, der er præget af “grov korruption”
