Landbrugets flittige løbedreng, journalist Lars Attrup, skriver under denne billedtekst
Det gik godt for landbruget i 2017, men nu falder mælke- og svinepriserne, og mørke skyer trækker igen sammen om mange danske landbrugsbedrifter.
med sine kendte meteorologiske metaforer, at landbrugets indtjening vil falde med 4.3 milliarder i 2018. Spåkonerne inde på Axelborg har nemlig – ud fra en antagelse om at afsætningspriserne på mælk og flæsk falder i 2018 – ganget og divideret og kommet frem til, at landbruget taber 4.3 milliarder i 2018. Det vanvittige er ikke kun, at sandsigerne hverken tager prisudviklingen på landbrugets indkøb i betragtning eller ser på renteudviklingen, skatterne osv, men slet ikke bare overvejer, om landbruget kunne imødegå de forventede milliardtab ved at lade være med at fremstille de tabsgivende produkter og måske endda komme på den geniale (og helt nye???) tanke, at fremstille produkter, som kan omsættes med gevinst.
Det ser ud til, at den slags kreativ tænkning, som jo ses hele tiden og overalt i resten af samfundet, ikke kan finde grobund inden for landbruget. Her regner man som man plejer med milliardunderskud på trods af, at erhvervet suger skatteydernes penge til sig som en svamp, begunstiges af toldbeskyttelse, meget lave renter og villig, billig arbejdskraft fra fattige EU lande. Landbruget reagerer helt forudsigeligt ved at spille offerkortet og forvente massive pengetilførsler hele året, så de fallerende landmænd ikke udløser en tsunami af konkurser med helt uforudsigelige følger for resten af økonomien.
Vanvid hos de grønne organisationer
Men også hos fire grønne organisationer ses manglende konsistens i argumentationen for, hvordan landbruget skal lægges om til gavn for klima og miljø.
Greenpeace, Det Økologiske Råd, Verdensnaturfonden og DN skriver i et fælles indlæg i JP bl.a.
Der er en række oplagte virkemidler med sådanne synergier. En fortsat udbygning med biogasanlæg til forgasning af landbrugets restprodukter samt gylleseparering og gylleforsuring kan yderligere reducere klimagasudledningen og tabet af næringsstoffer, mens det samtidig bidrager til en bedre fordeling af gødningen.
At der er tale om helt udokumenterede påstande, ja nærmest drømmerier, er slemt nok, men pointen er her, at de samme mennesker, der altså skal bruge en masse gylle til gasproduktion samtidig afslutningsvis skriver
Hvis vi skal kunne brødføde alle i 2050, er der brug for en ny diæt med mindre kød og færre mælkeprodukter – især i vores del af verden. Derved kan vi sikre, at der er mad nok til alle – samtidig vil færre husdyr reducere udledningen af klimagasser.
De fire forfattere må have røget noget, de ikke kan tåle. For man kan altså ikke få gang i flere biogasanlæg og samtidig reducere antallet af dyr i landbruget. Desuden savner vi evidensbaseret dokumentation for, at biogasanlæg kan levere en positiv klimaeffekt også på kort sigt, samt at gylleseparering kan lade sig gennemføre i praksis (det er indtil videre mislykkedes og nærmest opgivet af landbruget).
Miljøvirkningen af gylleforsuring med store mængder svovlsyre, der er meget energikrævende at fremstille og som ender i vandmiljøet, er meget mangelfuldt beskrevet. Metoden er mest sat i søen for at bane vejen for udvidelser af store dyrehold, hvor der er er meget stor tæthed af husdyr i forvejen.
Ikke desto mindre skal de fire skribenter have ros for så entydigt at pege på, at den animalske produktion er det store dyr i åbenbaringen. Det kunne landbruget lære af.
red.
Kilde:
Landbrugets klimaindsats kan ikke vente – ellers skyder vi os selv i foden. JP debat 15. januar 2018
Landmændenes indtjening falder 4,3 mia. kr. – Finans Erhverv – Forside
