Økologien er landbrugets nye cashcow

De seneste årtier har såkaldt økologisk omlægning kostet skatteyderne et millionbeløb. Der findes ikke entydige opgørelser for disse udgifter, men vi har bedt myndighederne om at udarbejde de mest troværdige oplysninger.
Det viser sig – igen – at det økologiske areal er næsten konstant, mens penge til omlægning flyder i en lind strøm fra skatteyderne via EU-landdistrikstmidlerne m.m. ned i de økologiske landmænds lommer, hvor der i forvejen er trængsel, for i følge Danmarks Statistik svømmer disse i penge, ikke mindst på grund af skatteydernes generøse gaver.

Ser vi på udgifterne til økologisk omlægning fra 2008 til 2015, hvor økoarealet svingende nogle få procent, kostede omlægningsstøtten skatteyderne en god milliard gode danske kroner. Enten har landmændene stukket pengene i lommen uden at omlægge, eller også er der lagt lige så meget tilbage til ikke-økologisk drift, som der blev lagt den anden vej. Økomilliarden gik altså til at flytte lidt frem og tilbage på de økologiske arealer.
Set fra et samfunds- og miljøsynspunkt er pengene spildt. Set fra de såkaldte økologers synspunkt er der tale om en velsmurt pengemaskine.

Tallene fra Landbrugs- og fødevarestyrelsen viser også, at der i 2016 og 2017 skete en eksplosion i udbetalingerne til de tilskudshungrende økologiske landmænd, og Økologigk Landsforbund med ølbryggeren Per Kølster i spidsen jublede i en pressemeddelelse over at arealet er steget med 13%. Helt i den tilskudshungrende Kølsterske stil overdriver økobossen voldsomt.

Ser man på det fuldt omlagte areal er stigningen på beskedne 5.1% og ligger således inden for de sædvanlige små udsving i arealet.

Men prisen er steget voldsomt. LFST oplyser til redaktionen, at tilskuddene i 2017 nåede et “all time high” over en kvart milliard, helt præcist kr. 265.521.313. Det svarer til 31.719 kroner for hver eneste af de 8371 omlagte hektar i nettotilvæksten. Hvilket dog er lidt mindre end i 2016, hvor skatteyderne måtte bløde kr. 55.750 for hver gang en tilvæksthektar fik de røde Ø-mærke.

Økologisk landsforening nøjes med nogle ret forblommede løfter om miljøvirkningerne, idet det påstås, at der spredes mindre pesticider og at flere dyr kommer ud i den friske luft. Det er måske rigtigt, men er der rimeligt at de fromme økologer kan presse så mange penge ud af skatteyderne uden at dokumentere en reel miljøgevinst?

Det minder mere om afpresning end hvad der er klædeligt for en from økolog.

Source: Statistikbanken