ForsideDen økologiske illusionDanmarks Økologiske Jordbrugsfond laver sin første investering | LandbrugsAvisen

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond laver sin første investering | LandbrugsAvisen

Danmarks Naturfredningsforening er medinvestor i et stykke marskjord, der skal forpagtes ud til dyrkning af økologisk kyllingefoder.

-

Man kan høre violinerne i baggrunden, når Landbrugsavisen forkynder det glade budskab:

Midt i Tøndermarsken op til Vidåen tæt på nationalparken bliver 72 hektar landbrugsjord nu fri for mødet med pesticider og kunstgødning. Dansk Økojord a/s har netop underskrevet den første købsaftale og derved investeret på vegne af sine 668 aktionærer.

Arealerne er forpagtet til en producent af såkaldt “økologiske” kyllinger i tre store haller, hvor de i flokke på 4.800 dyr vokser til 2,2 kilo på 63 dage, hvilket er længere tid end konventionelle dyr.

Flere trædepudesvidninger

Anima skriver om de økologiske slagtekyllinger bl.a:

Økologiske slagtekyllinger har mere plads end konventionelle slagtekyllinger. De går dog stadig i unaturligt store flokke på 4.800 individer, som leder til de samme velfærdsproblemer som de konventionelle dyr har. Forekomsten af trædepudesvidninger er faktisk endnu højere i den økologiske produktion end i den konventionelle2. Derudover findes der ingen økologiske kyllingeslagterier. Hele processen omkring slagtning og transport, er derfor identisk for økologisk og konventionel produktion – med undtagelse af transporttiden, som i økologiske produktionssystemer maks må være 8 timer, mod 12 timer i konventionelle systemer.

Kyllingerne har dog adgang til udearealer.

Aktionærerne har ingen indflydelse på dette selskabs drift og de skal mindst investere 25.000 kroner, som må betragtes som tabt. Fonden udbetaler nemlig ikke udbytte. Den styres af Økologisk Landsforbund gennem en bestyrelse.

Aktionærerne bliver snydt

Der er ikke som oprindelig lovet tale om, at fonden opkøber forgældede landbrug for at lægge dem om til økologi og ansætte en forpagter. Fonden går ind som mellemmand imellem jordejeren og forpagteren, som altså får noget mere jord at dyrke uden at skulle i banken for at låne penge. Fondens penge øger ikke det økologiske areal, hvis man forudsætter at den økologiske kyllingefabrikant selv kunne havde fundet noget jord at forpagte.

De nye arealer skal bruges til foderproduktion og formodentlig gødes med kyllingemøg eller gylle, som er belastende for vandmiljøet. Hverken sælgeren eller salgsprisen fremgår af artiklen.

Source: Danmarks Økologiske Jordbrugsfond laver sin første investering | LandbrugsAvisen