Siden 2012 har skatteyderne betalt for at få bønderne til at omlægge deres marker til økologisk drift. Det fremgår af en ny tabel hos Danmarks Statistik, hvor “areal under omlægning” er opregnet til 177.055 hektar samlet for årene 2012-2017. Et areal er under omlægning i to år, så det reelle areal er cirka halvdelen, men ikke desto mindre må det undre, at der kun er sket en tilvækst på 4,2 % i det fuldt omlagte økologiske areal i perioden selvom der er omlagt over 50% af arealet.
Udgifterne i form af forskellige tilskud til omlægning er oplyst til denne sides redaktør og andrager godt halvanden milliard kroner, helt præcist kr. 1.548.329.954
Det fremgår af tallene, at der faktisk sker et lille fald i det samlede økologiske areal frem til 2015 trods omlægning af knap 33.000 ha.
Især efter 2015, hvor karenstiden for genomlægning blev nedsat til bare to år under Dan Jørgensen, ses en voldsom stigning i omlægningerne.
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | |
Summeret omlagt areal * 0,5 (ha) | 8572 | 16508 | 24175 | 32957 | 54797,5 | 88527,5 |
Fuldt omlagt afgrødeareal (ha) | 161155 | 162514 | 157627 | 155659 | 159213 | 167451 |
Kilde: Danmarks Statistik
Artiklen er revideret og korrigeret den 12. juni 2018 da der havde indsneget sig enkelte regnefejl