En planteavlskonsulent fra SEGES markerede, at
” selv om vi som erhverv vil stærkt udfordre de målsætninger vi er udsat for i forbindelse med vandrammedirektivet både juridisk, politisk og fagligt, så må vi nok erkende, at der bliver en lille rest, og der skal vi prøve på at få lavet nogle af de drænvirkemidler, der hvor der er behov for dem”Edit
Selv om godsejeren på Gyldenholm Gods med Slagelse har punget ud til et nyt filtreringsanlæg for at “fjerne” nitrat fra drænvandet fra 120 hektar af godsets jorder, skal man ikke tage fejl. Der er ikke tale om, at storbonden nu vil være miljøvenlig og grønnere end de grønneste økologer. Nej, kan satser på at slippe for andre miljøtiltag i form af for eksempel efterafgrøder.
Det fremgik af talerne ved indvielsen af et anlæg til to millioner kroner der fandt sted den 14. juni 2018 og hvor bl.a denne sides redaktør var til stede.
Det var rystende, at en planteavlsproducent fra Axelborg uden for talerlisten supplerede med, at SEGES med “juridiske, politiske og faglige” midler ville bekæmpe vandrammedirektivets beskyttende tiltag af vores vandmiljø. Det fremgår af videoen herover, hvor han bl.a. udtaler, at der trods alle Axelborgs bestræbelser vil være en lille rest, som skal løses med tekniske hjælpemidler. I dette tilfælde skal der inden for nogle år “fjernes” mindst 6000 tons kvælstof fra markernes udledning.
Anlægget samler drænvand op fra 120 ha. kornmark, fordeler det i nogle brønde, hvorfra det pumpes over et nedgravet flisfilter. Her sidder nogle bakterier, der omdanner nitrat til frit kvælstof, som indgår i atmosfæren. Hvis ellers teorien holder.
Under alle omstændigheder kan metoden kun bringes i anvendelse på den halvdel af agerjorden, der er drænet, og selv da vil det kun kunne behandle ca. halvdelen af drænvandet. Resten fosser lige ud i nærmeste bæk og derfra ud i de kystnære – overgødede – havområder.
Konsulenten, hvis navn vi desværre ikke kan afsløre, oplyste på tomandshånd, at man i SEGES “ikke var enige i målene for Vandrammedirektivet”. Det ser ud til, at landbruget betragter dette EU-direktiv som et debatoplæg.
I al fald vil landbruget føre et hav af retssager imod myndighederne for at sikre bl.a. bøndernes “ret” til at belaste grundvandet med gift og gylle. Eller måske bare for at skabe ballade og chikane. De fleste har tegnet forsikringer, som holder dem skadesløse, hvis de taber sagerne.
