ForsideDen økologiske illusion"Point of view", en gratis side med kvalitetsjournalistik sætter økologien under lup.

“Point of view”, en gratis side med kvalitetsjournalistik sætter økologien under lup.

Selv kalder de sig "en publicistisk forening", stiftet 2016 af Morten Bay, Annegrete Rasmussen og Signe Wenneberg. POV international løber ikke med en halv vind og er nu begyndt at genneskue det økologiske bluffnummer i en serie af artikler med temaet: "Er fremtidens landbrug økologisk?" Vi sakser et par afsnit af en meget klartskuende artikel og opfordrer alle til at læse og dele artiklen.

-

Mette-Cristine Schou Frandsen er miljøbiolog, ph.d., og tidligere landmand. Hun er stifter af tænketanken, Fremtidens Fødevarer.

Men den skinbarlige sandhed er, at økologisk produktion ikke en er harmonisk bæredygtig måde at lave mad på. Udover at den økologiske produktion forurener vores miljø, ligesom den konventionelle produktion gør det, er der også en lang række andre problematiske forhold ved denne produktionsform, der gør den uegnet, i hvert fald i dens nuværende form, som en fremtidssikret produktionsmetode.Et af største problemer med den økologiske produktion, hvis man tænker lidt langsigtet, er, at den ikke indgår i en ligevægtsmodel i forhold til næringsstofskredsløbet. Det betyder lidt kort, at der ikke er sammenhæng mellem den energi, der puttes ind i systemet, og den energi, der kommer ud af det. Differencen mellem de to er groft sagt det, der ødelægger vores natur.Fx indgår menneskeskabt gødning ikke i kredsløbet, selvom det er os mennesker, der er aftagere af produktionen. På de økologiske landbrug gøder man med husdyrgødning, slagteriaffald og madaffald. Vi opfatter denne måde at gøde på som ”naturlig”, og derfor forventer vi, at det er godt ud fra en idé om, at ”naturen ved bedst”.

Source: NY SERIE: Er fremtidens landbrug økologisk? – POV