Udenlandske kapitalfonde spinder guld på offentligt støttet biogas.
En stor del af de offentlige støttekroner til vedvarende energi går i al ubemærkethed til udenlandske kapitalfonde og til landmænd, der får penge for deres CO2-belastende gylle, når den omdannes til biogas, skriver Jan Vesterlund i dette debatindlæg
25. marts 2019
Danmarks største producent af biogas, selskabet Nature Energy, har gennem mere end et år forsøgt at få tilladelse til at opføre et biogasanlæg i min hjemby Kolding. Det vakte min interesse. Jeg satte mig for at undersøge, hvem der står bag Nature Energy. Om deres forretning, der primært går ud på at omdanne gylle til biogas, overhovedet er en fornuftig form for grøn omstilling.
Det viste sig, at det er udenlandske kapitalfonde, der ejer Nature Energy. Ejeren er først og fremmest selskabet Gosford Capital Designated Activity Company med adresse i Dublin i Irland. Et selskab, der er ejet af den amerikanske kapitalfond Davidson Kempner og den engelske kapitalfond Pioneer Point Partners. Hvorfor har bagmændene adresse i Dublin, og hvor mon de vil betale skat henne? Det gjorde mig endnu mere nysgerrig. Danske Sampension ejer desuden en mindre del på omkring 20 procent. Bestyrelsesformand i Nature Energy er Peter Gæmelke, tidligere præsident i Landbrugsrådet. Toppen af dansk landbrug har allieret sig med udenlandske kapitalfonde.
Det interesserede dog ikke byrådsmedlemmerne i Kolding. Lige bortset fra Enhedslisten, der som det eneste parti ikke ville støtte projektet. Men i sidste øjeblik skiftede hele byrådet pludselig holdning. Anlægget blev droppet på grund af borgerprotester mod mulige lugtgener. Men det spændende er i virkeligheden hele historien bag Nature Energy. En historie om, hvordan danske landmænd i alliance med udenlandske kapitalfonde er i stand til at spinde guld på gylle på det offentliges regning.
Staten betaler
En stor del af de offentlige støttekroner til vedvarende energi går i al ubemærkethed til udenlandske kapitalfonde og til landmænd, der får penge for deres CO2-belastende gylle, når den omdannes til biogas. En form for indirekte landbrugsstøtte. Men støtten er løbet løbsk, og nu har alle partier i Folketinget, der står bag energiforliget, besluttet at ændre reglerne fra 2020. Det er klogt, men langtfra nok. For reglerne gælder kun nye anlæg. Eksisterende anlæg fortsætter ifølge Energiministeriet med milliardstøtten frem til 2032.
Vi kommer til at bruge mange milliarder kroner på at begrænse klimabelastningen og CO2-udslippet de kommende år. Det er de fleste enige om. Men spørgsmålet er, om vi bruger pengene fornuftigt.
Selskabet Nature Energy har ni anlæg i Danmark og er langt den største producent af biogas, der opgraderes til naturgasnettet. Omkring to tredjedel af biomassen er gylle, mens resten er andre affaldsstoffer. På papiret en god og grøn løsning. Men i virkelighedens verden er det en tvivlsom og usikker investering af samfundets midler. Støttekronerne kunne bruges meget bedre, hvis de gik til mere sol og vind, der er CO2-frit.
Nederst på formularen
Lokalt har Nature Energy dannet underselskaber med lokale landmænd, men det er altid Nature Energy, der har den bestemmende indflydelse. En beregning baseret på Energistyrelsens støttesatser for 2018 viser, at selskaberne sidste år modtog over en halv milliard kroner i offentlig støtte. Og støtten fortsætter de kommende år.
For Nature Energy er den offentlige støtte en forudsætning for selskabets forretning. Det har jeg fået bekræftet i flere samtaler med selskabet, der selv siger, at de håber, at de om en årrække kan undvære statsstøtten.
Selvskabt miljøproblem
Hvor er fornuften henne, når man på den måde baserer en del af Danmarks energiproduktion på listige selskabskonstruktioner, hvor de reelle hovedaktører er udenlandske kapitalfonde? Det danske samfund kan ikke være tjent med, at overskuddet risikerer at ende i skattely. Dertil kommer, at en fremtid med gyllegas vil være baseret på en fortsættelse af en industriel svineproduktion på omkring 35 millioner svin om året. Det er kendt, hvilke omkostninger det har for klima, grundvand og farvande.
Landmændene har et selvskabt miljøproblem med alt for meget gylle. Hvorfor skal de ligefrem have offentlig støtte for at løse det? Andre virksomheder må selv betale for deres forurening.
Biogas modtog i 2018 ifølge Energiministeriet 24 procent af den offentlige støtte til vedvarende energi, men leverede kun 12 procent af den samlede vedvarende energi. Til sammenligning modtog vindmøller 62 procent af støtten, men leverede 58 procent af den vedvarende energi. Biogas er altså en meget dyr form for grøn energi. I stedet for at satse på offentlige investeringer i snedige udenlandske kapitalfonde og biogas, bør vi investere mere i grønnere alternativer som sol- og vindenergi. Det er både billigere og bedre for miljøet.
Jan Vesterlund er journalist.
