ForsideHørt på traktortrækketDanmarks Naturfredningsforening og Landbrug&Fødevarer slår pjalterne sammen

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug&Fødevarer slår pjalterne sammen

Efter en periode med tæt kontakt og samarbejde tager DN nu skridtet og flytter ind på Axelborg.

-

Det er måske ikke så overrraskende som det umiddelbart lyder, for i flere år har de to interesseorganisationer haft vidensdeling på flere niveauer. For eksempel har seniorkonsulenten Thyge Nygaard fra DN været på biogasargumentationskirsus på Axelborg, hvor han lærte en del om varm luft og vandudhældning af ørerne.

-vi har haft meget gavn af vores samarbejde omkring biogassen med L&F, udtaler præsidentinde Maria Reumert Gjerding til denne sides redaktør. Vi har lagt knivene i skuffen og samarbejder nu om fælles mål og interesser.

Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer glæder sig også over det nye samarbejde.

-DN sparer penge på at flytte ind på Axelborg hvor vi har ledige lokaler. Maria får kontor ud til Axeltorv med et stort vindue fra gulv til loft, så alle kan nyde den billedskønne præsident, som nu er ”i stald” hos os, siger formanden med en skælmsk smil og et lorent blik, som ikke lader tvivl tilbage om, hvad der rører sig i Merrilds fantasier.

DN mangler indtægter og ved at dele konsulenter og sekretærbistand regner DN med at få del i for eksempel landdistriktsmidlerne fra EU, som hidtil udelukkende er tilflydt landbruget. Martin Merrild siger:

-vi har ekspertisen til at få pengene ud af EU systemet via vores tilskudskontor, i daglig talekaldet ”Vridemaskinen” . Og da medlemmerne siver fra DN, kan vi nok finde nogle millioner, så både Maria Gjerding og vores mange venner på Masnedøgade kan få mere med hjem i lønposen. Til gengæld regner jeg med et gnidningsfrit samarbejde, og det går allerede strygende, idet DN er gået med på at definere græsmarker som natur. På denne måde har landbruget allerede nu med et fingerknips bidraget med mindst 100.000 hektar ny natur, men det stopper ikke her. Der er både kornmarker og roemarker og kartoffelmarker i pipelinen, som om få år har DN og L&F omdannet hele Danmark til en stor dejlig naturpark. Det er en rigtig fin vision, synes jeg, og derfor er det også på tide, at pressen holder op med at mobbe landbruget.

Maria Gjerding samtykker smilende