Danwatch har forbilledligt afdækket, hvor stor magt landbruget har over politiske beslutningsprocesser i Danmark. Selv om regeringer og mange andre interessenter var fortalere for udelukkende at servere certificeret soja for danske husdyr, så lykkedes det landbruget at sabotere forløbet.
Dertil skal siges, at den såkaldte RTRS certificering er indført af store sojaproducenter og opkøbere i Sydamerika og ikke gør den store forskel. Der er ingen krav om løn eller arbejdsforhold, og de uklare forskrifter, der findes, er åbne for national fortolkning.
Derudover udstedes der certifikater sammen med ikke certificeret soja, der godtgør, at der er fremstillet et tilsvarende kvantum certificeret soja et andet sted. Ordet Persilschein rinder os i hu. Danwatch skriver bl.a:
Hele forløbet i Danmark står i stærk kontrast til Sverige, hvor det lykkedes at få en aftale på plads i samme forår i 2014, mens arbejdsgruppemøderne kuldsejlede i Danmark.
Sveriges import af soja lå i 2013 ganske vist på omtrent 200.000 tons og dermed ca. ⅛ af den danske. Men det lykkedes i Sverige at få selv brancheforeningerne for kød, æg og fjerkræ med på en aftale, der blandt andet lød, at “fra udgangen af 2015 skal 100 pct. af den soja, der bliver anvendt, være certificeret eller repræsenteret under et certifikat for den tilsvarende volumen”.
Siden 2015 har al Sveriges sojaimport enten været certificeret eller økologisk.
Source: Kritikere: Landbruget forhindrede aftale om bæredygtig sojaimport – Danwatch
