Fødevareminister Mogens Jensen siger i en pressemeddelelse om en ny smal aftale med støttepartierne, der skal rydde op efter at det har vist sig (surprize!) at den stooore landbrugs- og naturaftale har vist sig utilstrækkelig til at reducere Danmarks udledning af kvælstof til det, EU forlanger
”Jeg er glad for, at vi med denne aftale kan præsentere en række tiltag, som vil gøre Danmark mere grøn og bæredygtig. Mindre forurening af vandmiljøet, mere skov og færre drivhusgasser allerede fra 2020. Det er en god aftale, som peger i den rigtige retning,”
Og vi ønsker ministeren til lykke med, at han nu er glad, selv om vi ikke rigtig forstår hvorfor. Der er tale om “mere” dit og “mindre” dat, altså helt ukvantificerede ændringer, som alt i alt blot “peger i den rigtige retning”.
Så bliver det vist ikke mindre.
Man vil forlange efterafgrøder i 130.000 hektar, hvilket skulle opsuge kvælstof om efteråret og frigive den om foråret, hvor så afgrøderne opsuger den igen. Men da dette tilskud af nitrat ikke indgår i gødningsregnskabet, sker der ikke nogen reel reduktion af udvaskningen af nitrat til miljøet. Og selv hvis rapgræs, og hvad man nu sår ud på de 130.000 hektar, opsuger noget nitrat, så vil mindst halvdelen undslippe selv i bedste scenario.
Der er afsat en bagatel på 65 mio. kroner, som vi regner med lander i landbrugets lommer som “kompensation”, altså tilskud til at leve op til almindelig anstændighed uden garanti for, at det faktisk sker. Desuden tales der om tilskud til skovrejsning, som allerede er tilskudsdækket, samt ekstra midler til urørt skov. Det sidste kan undre. Det er da temmelig gratis at lade skoven stå urørt, skulle man tro.
Her på redaktionen er vi ikke bekendt med empiri, der kan godtgøre efterafgrødernes udvaskningsbegrænsende virkning.
I øvrigt er 130.000 hektar ikke meget i forhold til de 2.000.000 der dyrkes i Danmark.
Zenia Stampe fra de Radikale er også skeptisk. Hun skriver i sin pressemeddelelse bl.a:
”Jeg ser derfor frem til forhandlingerne om den fremtidige kvælstofindsats, og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal op i et helt andet gear, hvis vi for alvor skal passe på vandmiljøet og overholde EU’s vandrammedirektiv.”
Vi ser frem til fortsættelsen
