Drømmen om, at vi kan opretholde vores enorme mobilitet ved at erstatte benzin- og dieselbiler med elbiler, punkteres. JyllandsPosten serverer denne overskrift:
Nyt studie: En elbil skal køre 219.000 km, før den er lige så ren som en dieselbil
Her bemærker vi, at en dieselbil altså er “ren”. Og at man altså kan køre 219.000 km i en elbil for så at nå sit katarsis på kølerhjelmen. At blive en klimatisk helgen.
Men sagen er, at vi med den teknik vi kender i dag, ikke kan regne med, at køre rundt i biler uden klimaaftryk. Vi må reflektere over, om ny teknologi rummer muligheden for at fortsætte vores forbrugs- og velfærdssamfund. Det ser ud til, at det faktisk er teknologien, der er problemernes årsag.
JyllandsPosten skriver videre:
I Tyskland skal en elbil i mellemklassen køre 219.000 km, før den samlet set udleder mindre CO₂ end en tilsvarende bil med den nyeste dieselmotorteknologi.