I år fejrer man Ø-mærkets 30 årsdag. Mærket har i tre årtier banet vej for enorme ekstra tilskud til en lille gruppe landmænd, der gerne kalder sig autoriserede økologer. Regeringen lader i finansloven for 2020 endnu flere millioner flyde til økologerne. Det hedder sig nemlig, at denne lille flok påtager sig “samfundsnyttige opgaver.” Det vil sikkert overraske mange, at der ikke foreligger empiriske undersøgelser, der kan godtgøre at økologisk drift gavner biodiversitet, drikkevand, dyrevelfærd eller andet. Selv om økologer ikke har brugt gift på deres jord i tre årtier kan man ikke påvise et signifikant fald i forbruget af pesticider eller at drikkevandet er blevet renere af den grund. Tværtimod, der påvises stadig oftere rester af sprøjtegift i vandboringer. Senest er tallet kommet op på godt 40%, og det vil stige i de kommende år, dels fordi man vil undersøge for flere gifte og dels fordi giftene i årevis vil perkolere ned i grundvandsmagasinerne. Biodiversiteten er marginalt højere fordi der er lidt mere ukrudt, men selv økologer bekæmper de vilde planter med markharven og store mængder dieselolie. Økologien har ikke nogen påviselig virkning på fuglelivet eller naturindholdet på landet.
Endvidere er langt de fleste økologer i Danmark kvægavlere. Deres køer skider og pisser ned i deres egen mad ude på græsmarken, hvorfra nitrat uhindret siver ned i markdræn og ud i vandmiljøet. En ko bliver med alle sine metanbøvser og ammoniakudslip ikke spor mere miljøvenlig af, at man forsyner den med et rødt økomærke.
Hvad endnu værre er, så bruger økologerne kun gylle som gødning og må hente den hvor som helst, også hos almindelige svine- og kvægavlere, der så som erstatning køber lidt mere handelsgødning ind. De får også takket være økologernes udspredningsareal mulighed for, at deres traditionelle dyrehold kan udvides til skade for klima og miljø. Når økologerne aftager afgasset gylle fra biogasværker får de endda klækkelig rabat på udnyttelsesprocenten, så de kan gøde helt op til normalen, hvilket i praksis ligger på cirka det dobbelte af, hvad planterne kan optage. Resten udvaskes som meget skadelig økologisk forurening af vandløb, søer og fjorde. Økologerne har ikke bidraget til en generel sænkning af udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet, tværtimod. Danmark halter trods økologien stadig efter EUs nitratdirektivs krav.
Økologerne må bruge antibiotika og zink til økologiske smågrise, fordi de også fravænnes alt for tidligt. Dermed fremmer man resistensudviklingen og forureningen med tungmetaller i agerlandet. Og nej, økologerne bruger ikke mindre antibiotika, som det ofte hævdes. Man sorterer nemlig de svin fra, som skal have mere antibiotika, og får på den måde fortegnede lavere værdier for økodyrene. Derfor er der heller ikke her empiri, der kan bevise, at økologien har medført et generelt fald i antibiotikaforbruget hos de danske husdyr.
Mange plejer deres samvittighed ved at spise økologisk kød ud fra en drøm om, at dyrevelfærden er i højsædet hos økologerne. Jeg tror ikke, at en økokalv, der får brændt huden væk helt ind til kraniet med glødende jern vil være enig. Når bedøvelsen fortager sig, gør det hvinende ondt. Ej heller de stakkels søer, som uden bedøvelse får sat en ring i trynen, så de ikke kan følge deres instinkter og rode i jorden, uden at det gør helvedes ondt. Og mon de økologiske høns i flokke på flere tusind dyr kan finde sig til rette, når de kun kan tælle til tre fire stykker? Dødeligheden blandt økologernes kalve og smågrise er markant højere. Dyrevelfærd i økologien er et blålys, der altid viger for intensiv, højeffektiv produktion. Økologerne sætter ikke ind imod overproduktion og madspild, ja, det meste økologi i Danmark er animalsk produktion, der beslaglægger langt større arealer end plantebaserede fødevarer og også er den største enkeltkilde til drivhuseffekten.
Selv om økologerne ifølge Danmarks Statistik har solide overskud på i snit over 400.000 efter aflønning til ejeren, kræver de stadig flere tilskud, senest til at ”økologien skulle udvikle sig” som ”politisk chef” Paul Holmbæk i Økologisk Landsforening plæderede for i radioen forleden. Han fortalte ikke, at den skatteyderfinansierede ”Økologiske Jordbrugsfond” har en stopfuld pengekasse med over 50 millioner i, som bestyrelsesmedlemmerne trods stor flid mærkværdigvis ikke har været i stand til at fordele til sig selv og hinanden. Økologisk Landsforening hentede 22 millioner i landbrugsstøtte i 2017. Beløbet er steget med 6.800 procent siden 2008
De økonomiske tilskud til omlægningsstøtte er spildte skattekroner. Fra 2012 til 2017 måtte skatteyderne bløde halvanden milliard til økologisk omlægning af ca. 85.000 hektar, men det samlede omlagte økoareal voksede faktisk ikke. De snu økologer lægger nemlig om med den ene hånd og tilbage til ikke-økologisk drift med den anden. Skatteyderne betalte altså bare den økologiske pengemaskine for at få flyttet lidt rundt på de økologiske marker. Miljøgevinsten udebliver. Økologi er altså ikke svaret på miljøets, klimaets og fødevareforsyningens problemer, og selv økoflippernes vådeste drøm, at hele landet skal dyrkes økologisk, vil koste så mange penge i tilskud, at ingen politiker vil kunne leve med de nødvendige nedskæringer på skoler, forskning og plejehjem, der evt. skulle finansiere den. Desuden ville økologerne mangle den nødvendige gødning, de nu henter fra almindelige svine- og kvægavlere. Nøgternt set er økologien i bedste fald en velbetalt niche i dansk landbrug, som Axelborg gemmer sig bag ved festlige lejligheder. I værste fald er der tale om afpresning af befolkningen fordi økobønderne tager sig betalt for ikke at forgifte grundvandet og miljøet. Som om at landbruget har en gudgiven hånds- og halsret over disse fælles goder .
Nogle af de økologiske regler er nærmest latterlige. For eksempel praler man med, at økologiske svin har en dobbelt så lang tilbageholdelsestid, hvis de har fået antibiotika. Nu er forsvindende rester af antibiotika i kød næppe noget sundhedsproblem over hovedet, men derudover vil reglen aldrig komme i brug. Økogrise får deres første og sidste doser antibiotika som pattegrise. Får de mere, mister de deres fine, røde ø-mærke. Altså rent pjat.
Selv om regeringen for at please vælgerne sender halve og hele milliarder efter økologisk jordbrug, sker der hverken påviselige forbedringer af miljø, drikkevand eller klima. Økologi er i Danmark endt som et udstillingsvindue for det solnedgangserhverv, som kaldes dansk landbrug. Et sted, hvor veluddannede småbørnsmødre kan gøre lidt afbigt. En kilde til dyrt betalt feel-good ved kassen i Irma, inden man drøner hjem til sin højisolerede pragtvilla i Tesla for at fodre sine veganske rollinger med superfoods og frugtslik. Et emblem for den moderne klimabevidste storforbruger, der gerne ofrer lidt ekstra på luksus for planetens skyld.
Vorherre bevares.
