Kære Ellen Ø. Andersen
Jeg har med interesse læst din artikel ”Forskere: Vi kan få meget mere biogas til gavn for den grønne omstilling” den 3. Maj 2020.
Nogle af artiklens oplysninger har undret mig en del. Du skriver for eksempel, at en tredjedel af energien i et biogasanlæg kommer fra gyllen. Dette er helt nyt for mig, men i så fald bliver der ikke produceret ret meget energi på en biogasanlæg. Gyllen er jo mindst 95% vand, og tørstoffet er allerede forbrændt i dyrenes højeffektive fordøjelsessystem. Kun de allermest ufordøjelige dele ender i gyllen, og der er ikke meget energi tilbage. Faktisk så lidt, at hvis man skal fragte gyllen over 20 km. i tankvogn, så er der ingen energigevinst.
Du skriver også, at man kan firedoble biogasproduktionen inden 2030 og dermed dække hele gasbehovet i Danmark. Eller du citerer Jens Bo Holm-Nielsen for at fremføre denne vurdering, men jeg synes ikke, at du fortæller læserne, at der er en grund til, at den eksorbitante støtte til biogasproduktion er stoppet, dog med en afskedsgave på fire milliarder til igangværende projekter. Samfundet får meget lidt energi og muligvis slet ingen klimaeffekt for tilskudsmillionerne. Desuden nævner du ikke klimabelastningen fra de dyr, der leverer gyllen. En malkeko sviner ca. som en Audi 3.
Desuden er det tvivlsomt, om man kan dække vores gasbehov med biogas. Halvdelen består nemlig af ubrændbare gasser, vanddamp, CO2, SO2 m.v. Da det er både dyrt og energikrævende at rense gassen, sender man den stort set urenset ud i naturgasnettet, hvor den fortyndes så meget, at kvalitetsforringelsen af naturgassen er til at bære. Det går naturligvis ikke hvis man skal være eneleverandør af gas.
Du fortæller også om et pilotprojekt, hvor ”billig vindmøllestrøm” skal bruges til at at lave biogas om til flydende brændstof uden at fortælle, at der er negativ energibalance. Her er min indvending, at produktionen ikke kvantificeres. Disse forsøg er i gang mange steder i verden, og der er meget langt hjem, før de danske biler og skibe drives af omdannet biogas. Der er jo kun tale om, at en ”pilotanlæg ventes klar i løbet af efteråret.” Og hvad så? Er det relevant?
Biogas præsenteres som ”grøn strøm”. Men der findes ingen ædruelige livscyklusanalyser (LCA, life-cycle-assessment) der kan godtgøre dette. For at anskueliggøre problematikken, så skal der anvendes store mænger stål, cement og isoleringsmaterialer for at at bygge et biogasanlæg. Desuden skal der indkøbes tankbiler. Til sammen udgør dette en vældig belastning af klimaet. Selve driften af anlægget er også energikrævende bl.a. fordi der skal røres rundt i de store reaktorer og biomassen skal varmes op til omkring 50-60 grader under den ugelange udrådning og til sidst over 70 grader for at sterilisere returproduktet. Desuden kræver pumper, biler, bygninger osv. energi.
Hvis gassen skal renses, ”opgraderes” for ubrændbare gasser og ætsende SO2 stiger energiforbruget yderligere, og helt galt går det, hvis gassen skal gøres flydende, så den kan transporteres praktisk.
Der findes ingen beregninger af, hvor længe det går før denne CO2-gæld er sparet ind på energikontoen. Den skulle ikke være så svær at lave, da vi jo råder over produktionsdata fra flere anlæg i en årrække.
Med hensyn til støtten til biogas er det af interesse, at branchen først lovede at blive en kæmpe eksportsucces efter lidt startstøtte, gylle til guld, lød det over land, men nu argumenterer, at støtten skal fortsætte, da investorerne har været i ”god tro”.
Du viderebringer et udsagn fra ”biogassen fortalere” om, at afgasset gylle sænker udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Det er et af den Axelborgansatte Bruno Sander Nielsens falske argumenter. Det hviler på en antagelse om, at planterne lettere kan optage næringsstofferne fra afgasset gylle, da disse i lidt højere grad er på ionform og derfor vandopløselige. Men Bruno har ingen empiri bag sin påstand. Sagen er jo, at næringsstoffer på ionform også lader sig udvaske til vandmiljøet lige så hurtigt og let. Samme proces, som når man spreder kunstgødning, hvor man regner med, at 40-50% af næringsstofferne ender i grundvand eller dræn. Noget afgives til luften. Modtagere af afgasset gylle får endvidere rabat på udnyttelsesprocenten, så de reelt kan sprede 25% mere kvælstof på markerne, uden af dette fremgår af gødningsregnskaberne. Det fremgår sort på hvidt af biogasanlæggenes reklamemateriale til landmændene for at at få dem til at aftage deres afgassede produkt.
Jeg synes ikke at du kommer omkring disse forhold, som jo kunne sætte biogasbranchens jublende plæderen for biogassen lidt i perspektiv.
Du nævner at der produceres 6-6,5 millioner tons halm i Danmark, som skal danne grundlag for grøn energi. Du fortæller ikke, at halmen allerede anvendes til foder, strøelse, fyring og jordforbedring, og derfor ikke er til rådighed for biogas. Du skriver uden kildeangivelse, at problemerne med at forgasse halm ”er ved at være løst”, men det er vist mere end tvivlsomt. Og som sagt kan man udnytte halm til energi ved at fyre med den i er fjernvarmeværk eller et almindeligt halmfyr.
Det ser ikke ud til, at stoffet i artiklen er behandles kritisk, som det kunne forventes af en journalist i din vægtklasse. Snarere ser det ud til, at avisen har modtaget en halvfærdigt produkt med passende citater og ensidigt udvalgte talangivelser, som du så har strikket færdigt, b l.a. ved at spørge et par ordførere, som rabler lidt almindeligheder af sig.
Det er misinformation og ret beset en undervurdering af læserne.
Det er også dårlig journalistik.
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
Læs artiklen her:
https://politiken.dk/del/m_xv1JAAOtcA
Kære Knud Haugmark.
Tak for din mail. Der er masser af aspekter ved biogas, som kunne belyses i en hel serie af artikler, men man kan ikke komme hele vejen rundt hver gang. I dette tilfælde har mit udgangspunkt været to forhold:, at to forskellige forskerhold vurderer, at potentialet er langt større end hidtil antaget – ikke baseret på mere gylle eller på afgrøder som majs, men på halm. Og at flere af klimapartnerskaberne ser biogas som centralt for deres planer (det spiller også en rolle i anbefalingerne fra klimapartnerskabet for luftfart, men deres anbefalinger forelå ikke, da jeg skrev artiklen).
OK, min anke er, at du ikke spørger disse kloge forskere, der ser på potentialer, hvor halmen skal komme fra.
Udgangspunktet er ikke ”biogasbranchens jublende plæderen for biogas”. Faktisk spiller branchen ikke nogen større rolle i artiklen. Det er som ovenfor anført andre kræfter, der ser store perspektiver i biogas.
Måske. Men forskere er ikke uhildede. De har også egne interesser, som du bør afdække. Er man betalt for at finde “potentialer”, så leverer man potentialer. Og ja, der er et potentiale, hvis man fjerner halmen fra varmeværkerne, foder, strøelse osv… Men er det et reelt “potentiale”. Jeg pillede for nogen tid siden et lignende luftkastel fra hinanden. Det hed “+10 millioner tons planen”. Det var også en beskrivelse af potentialet i at frembringe mere biomasse, 10 millioner tons nærmere bestemt. Det holdt fire forskere fra forskellige institutioner beskæftiget og betalt i et periode, og så blev det hele glemt.
Det er meget moderne at pege på biogas, og landbruget arbejder systematisk med at påvirke også vores universiteter, som du jo nok ved.
Jeg anerkender at du ikke kan begynde med Adam og Eva hver gang. Men hvis disse forskere går ud fra at der er 6 – 6,5 mio. tons halm til rådighed plus noget græs fra en endnu ikke eksisterende produktion af protein, så forventer jeg, at du stiller dem til regnskab. Et enkelt opslag på Danmarks Statistik er sådan set nok.
Til dine enkelte punkter: Jeg skriver ikke, at en tredjedel af energien i et biogasanlæg kommer fra gylle. Jeg skriver, at ”Gylle og husdyrgødning er grundlag for omkring en tredjedel af biogassen. Andelen er faldende”.
Husdyrgødning omfatter dybstrøelse, som bruges i stor stil i nogle af de større biogasanlæg, og som har et langt højere indhold af tørstof end gylle.
1.Dybstrøelse består mest af halm. Halm er ikke gylle eller gødning.
2. Dybstrøelse indgår i de indviklede beregninger af udnyttelsesprocenten med en meget lav faktor. Derfor skal man bruge dybstrøelse. Der er ikke noget særlig højt gasindhold i dybstrøelse, netop fordi halm ikke lader sig forgasse.
3. hvordan kommer du frem til en tredjedel. Er det volumen, vægt, tørstof, gaspotentiale eller hvad. En tredjedel er en meget høj andel og jeg er ikke stødt på tallet før.
Jeg noterer, at andelen af faldende, netop fordi det ikke vil være bæredygtigt at basere en stor udbygning af biogas på husdyrproduktionen.
Du skriver, at årsagen til, at du angiver, at andelen er faldende er, at det ikke vil være bæredygtigt med mere gylle. Undskyld, det er da vist noget vås. Jeg forstår ikke raisonnementet.
Hvad angår prisen, fremgår det klart af artiklen, at biogas indtil videre har været en dyr fornøjelse. Når der alligevel er stor interesse for det, skyldes det, at det kan anvendes til så mange formål, samt at vi har et gasnet og gaslagre. Men Klimarådet gør klart, at prisen skal ned.
De to gamle DONG lagre er ved at være nedslidte. I 2017 nedskrev man værdien af det ene med 20%. der store vedligeholdelsesproblemer og datasystemet i det ene skal opgraderes for 11 mio. Det forbigår du helt.
Jeg har ikke set på LCA-analyser af biogas. Jeg går ud fra, at f.eks. Klimarådet tager de forhold i betragtning i sine vurderinger.
Det er nok lidt letsindigt. I al fald kunne du så skrive: Vi forlader os på at Klimarådet har styr på LCA. Derfor har vi ikke checket op på det. Men som sagt, der findes ingen LCA. Grunden kan du selv gætte dig til.
Alle former for grøn strømproduktion har et klimaaftryk i forbindelse med fremstillingen af de fysiske anlæg.
Det er rigtigt. Men det er afgørende hvor lang “tilbagebetalingstiden” er. Altså hvor længe det varer, før der er positiv energibalance. Ikke mindst er det afgørende i denne tid, hvor der kun er kort til at afvende en større katastrofe. Det kan ikke nytte, at vi tager et kæmpeskridt hen imod “the tipping point” og først opnår en klimagevinst, når det er for sent.
Du kan ikke afstå fra denne kvantificering med en flot bemærkning om, at “Alle former for grøn strømproduktion har et klimaaftryk i forbindelse med fremstillingen af de fysiske anlæg.”
Det vil aftage i takt med udfasningen af fossil energi.
Igen, jeg forstår ikke raisonnementet.
Jeg ved godt, at biogas skal opgraderes for at kunne sendes ind i naturgasnettet. Det gør jeg ikke nærmere rede for rent teknisk, da der som nævnt er grænser for, hvad der kan komme med i en enkelt artikel, og fordi det næppe vil interessere den almindelige læser.
Men læseren er da nok interesseret i, at gassen som sådan er uanvendelig, og at det kræver betydelige energimængder at gøre den brugbar.
Det pilotprojekt, jeg nævner, har jeg tidligere beskrevet i en større artikel. Det er et af de projekter, som de offentlige støttefonde satser på i Power-to-X-sammenhæng.
Mht. udvaskning til vandmiljøet bygger den positive vurdering, så vidt jeg husker, på, at N-indholdet i afgasset biomasse kan fastslås ret præcist.
Det kan man også gøre med gylle. Det er samme proces.
Derfor er det lettere at dosere den som gødning. At det er mindre belastende for vandmiljøet har jeg tidligere fået bekræftet af forskere fra AU.
Og at noget er lettere at dosere er jo ikke ensbetydende med, at der doseres mindre. Det kan man formode. Men man kan formode så meget. Men igen, skulle dette være sandt, så mangler der en kvantificering og noget empiri.
Mht halmmængden: Der er adskillige tons halm, som ikke anvendes i dag.
Nej, det er der ikke. Det hele bruges som ovenfor anført til forskellige formål. Noget nedpløjes og bidrager til både førne og kulstofbalance.
Det indgår i beregningerne. De mest vidtgående af dem bygger også på, at halm ikke fortsat vil blive anvendt i større stil til produktion af varme, fordi den vil have mere værdi ved at blive anvendt til biogas.
OK, så der er flere beregninger, nogle er mere vidtgående end andre. men altså nogle excell-ark, hvor man kan skrue lidt op og lidt ned for forskellige parametre.
Den afgassede halm kan i øvrigt bruges til jordforbedring i modsætning til asken fra afbrænding.
Når jeg skriver, at problemerne ved af afgasse halm er ved at være løst, skyldes det, at der i nogle år er foregået et intensivt arbejde på dette, og det er faktisk ved at være løst. En af mulighederne er at lade halmen tilbringe længere tid i biogasanlægget fremfor at anvende (dyr) forbehandling.
OK, så skal der bygges flere reaktorer, bruges mere energi til opvarmning og omrøring pumpning osv. Og hvor lidt ekstra energi i form af ringe biogas får vi ud af det? Hvad er energibalancen og hvor er kvantificeringen?
Du har ret i, at jeg ikke gør nærmer rede for det i artiklen, men igen: pladsen er ikke ubegrænset, og jeg tror heller ikke, at læserne vil være interesserede i en teknisk udredning.
Du synes ikke, at stoffet er behandlet kritisk. Det er det – jeg har talt med en del kilder, jeg har læst på det, jeg har stillet spørgsmål og brugt det meste af en uge på det. Så nej, det er ikke et halvfærdigt produkt, og det er heller ikke dårlig journalistik.
Næste gang du skriver om biogas, så hav in mente, at biogasprojektets egentlige formål er, at smugle kvælstof ud på markerne ved hjælp af kunstigt lave udnyttelsesprocenter og at retfærdiggøre et stort miljøbelastende dyrehold ved at “nyttiggøre” gyllen til energiformål.
Og sidst men ikke mindst, at hente en masse støttekroner ud til diverse landmænd, forskere og projektmagere. Energipotentialet er og bliver en illusion.
Venlig hilsen
Knud Haugmark
http://www.landmisbrug.dk/category/biogas/
