Af Susanne Mortensen, personligt medlem af Økologisk Landsforening.
Jeg har været forbrugermedlem – nu kaldet personligt medlem – fra 2004. Jeg blev medlem dengang i 2004, fordi jeg fik øjnene op for mishandlingen af dyr i den industrielle konventionelle produktion og så muligheder, som politisk forbruger, i økologisk landbrug med en bedre dyrevelfærd. Men nu kan jeg ikke forny mit medlemskab for en ny periode på grund af manglende dyrevelfærd og mangel på politisk og demokratisk indflydelse i Økologisk Landsforening (ØL).
Jeg har defineret en del af mig selv og mit dna som økologisk medlem, og det føles trist og næsten som en skilsmisse. Ting, som jeg tog for givet ud fra beskrivelser af dyrevelfærd i ØL, viste sig ikke at holde i virkeligheden. Jeg læste Ifoams (international økologisk paraplyorganisation, red.) beskrivelse af dyrevelfærd for økologi og mener, at retningen i ØL ikke holder.
Jeg opdagede, at økologiske slagtegrise oftest ikke er ude, hvor de kan have naturlig adfærd, men lever i stalde med løbegårde. Jeg så søer med ring i trynen. Kalve, der næsten altid blev taget fra deres mor, ved lange rækker af kalvehuse, og en ko, der kælvede i en muddersø, fordi den lille skov bagved var hegnet fra. Jeg opdagede, at dyret, der af dyrevelfærdsloven er defineret som levende, sansende væsner med adfærdsbehov, får sprøjtet sæd i sig ved insemination, og at det er blevet legitimeret som normalt.
Jeg opdagede, at virkeligheden ikke var som på film fra Friland, hvor man så grise blive lokket ind med foder og blev skudt med en boltpistol, imens de spiste. Virkeligheden er derimod – for næsten alle økologiske grise – at de ud over transporten kommer i en elevatorskakt med CO2, hvor grisene kæmper og skriger.
Brækkede brystben og store yvere
Jeg opdagede hen ad vejen, at økologiske dyr er degenererede i og af den konventionelle dyreindustri ved forædling for optimal ydelse med yvere, som mange køer knapt kan bære, grise der via avl får flere unger, end de har dievorter, hybridhøns, hvor det nu viser sig, at ca. 80 pct. har brækket brystbenet, fordi de er så degenererede, at de går i stykker af den fremavlede ægstørrelse og de unaturligt mange æg, de lægger .
Da jeg blev medlem, husker jeg, der var to politikere, der deltog i generalforsamlingerne og talte for dyrevelfærd, og om at kalve ikke pattede hos deres mor, hvilket jeg ellers tog for givet .
Jeg troede, at når vi var flere forbrugermedlemmer end landmandsmedlemmer, kunne man som forbruger være med til at bringe debatten på banen og måske være med til at rykke ved manglende adfærdsbehov som yngelpleje. Der var da også – da Evald Vestergård var formand – tiltag, blandt andet en side, hvor man kunne have en profil, debattere og oprette interessegrupper.
Efterhånden undrede jeg mig over, at der ikke var et forbrugerudvalg med rene forbrugerinteresser. Da der kom ny formand, som jeg selv stemte på, skrev jeg til formanden om, at der manglede et forbrugerudvalg, men fik at vide, at det havde der været tidligere, og det var problematisk.
Jeg har deltaget i mange generalforsamlinger, temamøder og møder om Ø-mærket og økoløft og været ude og se hverdagen på en del økologiske gårde. Jeg ved godt, at der en en lille håndfuld mælkeproducenter, der praktiserer ko og kalv, selvom det burde være indlysende, at det er et naturligt behov og en naturlig adfærd og burde være skrevet ind i rammeaftaler og regler i et nærmere bestemt tidsrum.
Flyttet sammen med Seges
Jeg erfarede snart, at ØL’s bestyrelse, uden om medlemmernes inddragelse, flyttede domæne til Agro Food Park og på samme måde havde indgået en fusion med Seges’ økologiafdeling, som er en parallel afdeling oprettet af og under det konventionelle Landbrug og Fødevarer, hvor vores formand lader sig vælge ind i en plads i en bestyrelse for denne fusion.
Formanden melder så ud, at han ikke ønsker at stille op til genvalg i ØL. Nu skal ØL kæmpe med disse beslutninger, der ikke kan gøres om og med en ny formålsparagraf formodentlig.
Jeg er af den opfattelse, at der er nok viden og retning i ordet økologi efter Ifoam, som skal kunne ses i rammeaftaler. Jeg mener ikke, der er brug for teknisk fortænkt hokuspokus.
Jeg betragter det konventionelle landbrug som samfundsfarligt, og det er med sine kolossale dyrehold, PCR-teknik og MRSA-problemer strukturelt samfundsfarligt, og ødelæggelser af jord og vand og lokalmiljø genererer sundhedsproblemer ved indåndingsluft for naboer til grisekødsfabrikker, så langt fra økologi som jeg kan forestille mig. Jeg aner, at Ø-mærket skal bruges til at grønvaske og udvande og få fokus væk fra det konventionelle med alle de strukturelle ikke-økologiske forhold, som at man henter soja, ved at regnskov ryddes.
Ø-mærket er taget som gidsel
Jeg oplever, at det røde Ø er taget som gidsel og brugt til at kuppe ØL’s retning og form. Ja, økologi er fremtiden, men når ordene udtales af fødevareminister Rasmus Prehn (S), som samtidig berømmer det konventionelle landbrug, og der fra regeringen og Landbrug & Fødevarers side er lagt op til at udvide det konventionelle landbrug, så klinger det hult.
Jeg forstår ikke, at ØL ikke har lagt stor afstand og italesat dette om konventionelt landbrug. Der er naturligvis økologisk plads til et bæredygtigt antal dyr i Danmark, hvor jord og vand, føde og gødning kan recirkulere, og områder skal nå at restituere sig; det er økologi, og hvor dyr lever i overensstemmelse med deres adfærdsbehov .
Sidst jeg deltog i et møde om ØL’s retning og demokratiske opbygning ved et møde på Stengården, og jeg kom med en mening i debatten om, at økologiske dyr er degenererede, udbrød ordstyren, som ikke var fra ØL, at han godt kunne høre, at foreningen rummer mange slags medlemmer, og det gjorde det vanskeligt.
Jeg har aldrig før følt mig mistænkeliggjort i ØL, men det gjorde jeg der. Så nej, der er ikke plads til nogen, der stiller spørgsmålstegn ved tingene. Jeg mener ikke, det er økologerne, der er noget galt med, men økologien, retningen og efterlevelsen af Ifoam.
Jeg er på grund af ovenstående nødt til ikke at forny mit medlemskab, når det udløber, men er medlem til det udløber.
Indlægget har været bragt på Økologisk Landsforenings hjemmeside:
