Kære Vicki og Jakob og Sebastian Klein
Jeg har gået og tænkt på at skrive til jer om en meget alvorligt emne, og nu gør jeg det, selv om jeg frygter at blive anset for at være totalt afsporet.
Der har nu i et par årtier hersket den opfattelse, at store græssere skaber lysåben natur, hvor biodíversiteten udfolder sig og sommerfuglene stråler om kap med de storblomstrede enge.
I kender lingoen.
Jeg har fra første færd haft en følelse af, at det var fis, og jeg har gennempløjet alle de områder, hvor man har sat store dyr ud med den antagelse af disse økologiske entreprenører vil skabe spirebede for nye spændende planter, boer for jordbier m.v.
Jeg er ikke blevet overbevist. Jeg har været på inspektion på bl.a:
Korevle, Bøtø Nor, Vesterlyng, Vestskoven, Orø (stranden), Ulvshale, Skejten (Lolland), marsken, Nivå bugt, høengene i Gribskov (Nydam), Høvblege (Møn), Vejlerne, Svartingedalen m.fl.
Alle stederne var billedet det samme. Plantedækket var nedtrampet, nedgnavet, lokalt ødelagt, Strandengsfloraen smadret, planteudvalget meget sparsomt og der var hverken imponerende mængder af summende insekter eller rigt fugleliv. Det var ret pauvert. Jeg er kommet til den konklusion, at disse store dyr snarere ødelægger naturindholdet. En ret rodet undersøgelse af Korevle fastslår, at strandengsfloraen (som ved gud er noget særligt) er nedtrampet og ødelagt. Hvis den skal retablere sig tager det mange år. I Vesterlyng så jeg før store flader med rundbladet Soldug. Nu kæmper enkelte spredte eksemplarer for at overleve mellem de trampende dyrs klove. Jeg har spurgt de mange tilhængere af de store græsseres velsignelser, om de kan pege på steder, hvor den paradisiske transformation er indtruffet, men fået vigende svar som at “at det tager nok fyrre år eller mere, eller det kan man se på Molslaboratoriet, men de har aldrig set det selv. Ikke desto mindre har denne opfattelse bidt sig så grundigt fast, at folk simpelthen ikke tror deres egne øjne. Det er blevet en slags overtro. De siger, at græsningen har været for meget/ for lidt/ for sent/ for tidligt/ for meget midt i mellem/ med de forkerte dyr osv.
Men altså, jeg er gået empirisk til værks. Jeg talte med en forsker ved KU Life, Lasse Gottlieb, som bekræftede mig í, at disse tiltag hviler på teori, men ikke desto mindre baner vejen for nok det største angreb på naturindholdet i store områder, som altså nu reelt bliver til opdrætsområder for storkvæg, heste får m.v. Altså inddrages under landbrugets vinger men under en falsk, ja forførende dagsorden om at drive naturpleje, landbrugets senest udviklede driftsgren.
Det er en tragedie.
Mange hilsner
Knud Haugmark, cand.mag.
