ForsideCasesGylleramtHvor bliver gyllen kørt hen?

Hvor bliver gyllen kørt hen?

-

 

Der er grund til at betvivle at mange landkommuner har markareal nok til de enorme mængder gylle der årligt produceres. I flg. harmonireglerne skal enhver landmand kunne dokumentere, hvor alt gylle køres hen. Dette eksempel stammer fra Odder Kommune. Med ret simple regnemetoder kan tallene udregnes for hver respektiv kommune.

Arealfordelingen i Odder Kommune ser således ud:

Beskyttede arealer (skove, søer etc.) 8.033 ha.

Bebyggede arealer (huse, veje etc.) 6.649 ha.

Samlet arealforbrug i Odder Kommune – minus landbrug 14.682 ha.

Odder Kommune har 17.630 dyreenheder (DE) (svarer ca. til ½ mill. dyr) og burde råde over 26.853 ha.

Men råder kun over i alt 22.500 ha.

A L T S Å  M A N G L E R  4.353 ha. i at opfylde harmonitallene.

Hvorledes vil bønderne forklare de manglende hektarer? Det er næppe kørt til nabokommunerne, da de har samme problem. Nu står tilbage at Landboforeningen eller Odder Kommune enten BEKRÆFTER eller AFKRÆFTER disse tal. Medarbejdere fra Teknisk Forvaltning må ud at tælle dyreenheder på de enkelte gårde med husdyr. Og vel at mærke udføre UANMELDTE kontrolbesøg. Vi må have ikke blot de OFFICIELLE tal – men de RIGTIGE tal på bordet.

Et brev med en lign. ordlyd ligger nu hos Odder Kommune – og vi afventer snarligt svar.

Holger Ø. Mortensen, Odder