Men hvad er realiteterne i ministerens naturprofil? For det første er milliarden fordelt på fire år. Det svarer lidt til at jeg glæder mig over en efterløn på en halv million – fordelt på fem år! Dernæst forsvandt næsten halvdelen af milliarden (442 millioner) til andre formål: en indsats mod kemikalier, tilskud til partikelfiltre, erhvervsstøtte til miljøeffektiv teknologi, forbedret teknologi i landbruget, til miljøministerens klimakampagne, støtte til grønne indkøb i offentlige virksomheder og forbedret vandkvalitet i svømmebade. Alt sammen projekter som enten forureneren selv burde betale (partikelfiltre f.eks.) eller som er ren erhvervsstøtte. Det er selvfølgelig udmærket at svømmebassiner får renere vand, men der er nu næppe mange fisk, fugle eller frøer, der får fornøjelse af det.
Men hvad med de resterende årlige 139 millioner. Det er jo også en slat. De skal bruges til en ”forbedring af naturen i 11 indsatsområder”. I disse områder, som ministeren har udvalgt ”efter en gentagen iterativ proces” (!) indbydes grønne organisationer og befolkningen generelt til at komme med gode forslag.
Rent bluf! En gennemgang af de projekter, der allerede er vedtaget eller er undervejs viser, at pengene bliver brugt til projekter, der skal opfylde regeringens gamleVandmiljøhandlingsplaner (VMP). Det er projekter, der skal bekæmpe landbrugets forurening med bl.a. kvælstof og fosfor ved at fange det i naturområder, der oprettes til formålet. Men de gamle planer havde regeringen ikke sat penge nok af til. Og her kommer miljømilliarden ind. Den bruges til at fylde det økonomiske hul op som VMP efterlod. De kuldsejlede VMP-projekter hives nu fikse og færdige frem fra miljøministeriets skuffer.
Det er gammel vin på nye flasker. Der kommer ikke så meget som en eneste ny hektar natur ud af miljømilliarden. Det miljøministeren præsterer er ikke ny natur, men kreativ bogføring.
Pelle Andersen-Harild
Enhedslisten – de rød-grønne i Frederikssund
Selsøvej 29
4050 Skibby
