Ovenstående diagram, der har Danmarks statistik som kilde viser at faldet i den danske kornproduktion kun varede et år. Faldet skyldes ikke reduktion i arealet men lavere udbytte pr. hektar. Brakarealerne blev udlagt på udyrkelige jorde eller arealer med meget lille udbytte. For eksempel lejede sjællandske landmænd brakjord i vestjylland for nogenlunde den arealstøtte, jorden udløste, og dyrkede så ufortrødent korn på deres egen fede sjællandske muld. Det kaldes “fjernbrak” hvilket kan forstås som enten at man fjernede den brakforpligtelse, landmændene blev pålagt eller at brakjorden blev udlagt fjernt fra landmandens bedrift.
se brakarealer her
” id=”content”>
Da tilskud til braklægning blev indført i 1992 i forbindelse med en reform af EU landbrugspolitikken lå der enorme mængder overskudskorn på lager rundt omkring i EU. For at komme denne overskudsproduktion til livs uden at det skulle gå ud over producenterne i form af lavere mere verdensmarkedsagtige priser, indførte man en støtte til landmænd, som så skulle opgive under 10 % af deres kornareal. Man må gerne dyrke såkaldte “non-food” afgrøder, for eksempel raps til dieselproduktion.
Ovenstående diagram, der har Danmarks statistik som kilde viser at faldet i den danske kornproduktion kun varede et år. Faldet skyldes ikke reduktion i arealet men lavere udbytte pr. hektar. Brakarealerne blev udlagt på udyrkelige jorde eller arealer med meget lille udbytte. For eksempel lejede sjællandske landmænd brakjord i vestjylland for nogenlunde den arealstøtte, jorden udløste, og dyrkede så ufortrødent korn på deres egen fede sjællandske muld. Det kaldes “fjernbrak” hvilket kan forstås som enten at man fjernede den brakforpligtelse, landmændene blev pålagt eller at brakjorden blev udlagt fjernt fra landmandens bedrift.
se brakarealer her
Kilde/link
