Kære Knud Haugmark, I anledning af din anmodning om aktindsigt har departementet kontaktet Direktoratet for FødevareErhverv, som er den institution, som administrerer enkeltbetalingsordningen, og som er i besiddelse af de nødvendige data for denne administration. Direktoratet har i dag svaret følgende: "Der foreligger ingen oplysninger i blokregisteret over arealanvendelsen og det udbetalte støttebeløb i markblokken. De forespurgte oplysninger for hele perioden fra 1992 og frem til idag er ikke tilgængelige elektronisk. Vi skal opbevare både papiransøgninger og elektroniske data i mindst 5 år, og det er derfor i princippet muligt at skaffe data for de sidste 5 ansøgningsår. Data for udbetalt støtte er ikke kædet sammen med arealerne og disse oplysninger kan derfor ikke være relevante for Knud Haugmarks analyse. Dette skyldes at støtten er afkoblet og at der ikke er krav om at de betalingsrettigheder der ligger til grund for udbetalingen skal anvendes på specifikke arealer. Der findes i sagsbehandlingssystemet oplysninger om den specifikke arealanvendelse inden for den enkelte markblok inden for de enkelte ansøgningsår, men som følge af den dynamiske udvikling i dansk landbrug sker der ofte ændringer af markblokkenes størrelse og beliggenhed. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne arealanvendelsen fra et år til et andet alene på basis af informationerne på markblokniveau. En korrekt analyse bør derfor udføres med et GIS-værktøj, som gør det muligt at kompenserer for forskudninger i blokkenes geografiske placering. Da der ikke er overenstemmelse imellem markblokkene fra et år til et andet kan det ikke lade sig gøre at levere en komplet datasæt i overensstemmelse med Knud Haugmarks ønsker." Med venlig hilsen
Kilde/link