Miljøministeriets Departement
Højbro Plads 4
1200 København K
Hermed tillader jeg mig at bringe min klage over afvist aktindsigtsbegæring i visse budgettal i erindring idet det nu er næsten 2 måneder siden jeg har sendt den. Jeg har stadig ikke modtaget journallister fra sns, selvom man var indstillet på at fremsende disse.
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1 th,
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
Kommentar til parthøring fra SNS i sag om afvist aktindsigt.
SNS skriver, at det kan forringe deres forhandlingsposition over for
lodsejere, hvis budgetdata for de enkelte projekter videregives. Der er
flere grunde til at dette argument ikke kan tillægges stor validitet.
1. Jeg skal ikke forhandle men mim om jord eller leje af samme, og jeg har
ingen hensigt om, at videregive dissa data til andre. Jeg ved godt at der
kan være tale om, at man skal behandle borgere ens, så hvis jeg får data,
skal andre – lodsejerne – og kunne få dem. Men jeg mener ikke at man kan
afvise aktindsigt over for en borger, hvor aktindsigten ikke kan forrette
skade, ud fra en formodning om, at dette vil kunne ske, hvis andre beder om
de samme oplysninger.
2. Det er kun en del af de projekter, pressemeddelelsen nævner, som omfatter
betaling til lodsejere.
Man vil altså sagtens kunne videregive budgetter i andre tilfælde uden at
der opstår risiko for svækket forhandlingsposition. Men SNS afviser
alligevel indsigt i hele budgetmaterialet.
3. SNS har allerede offentliggjort det samlede beløb og overslag for de
enkelte projekter på deres hjemmeside. Hvis det virkelig var så farligt, at
disse data blev kendt, ville SNS nok ikke havde været så meddelsom.
Lodsejere og deres dygtige konsulenter kan uden besvær skyde sig ind på det
beløb, SNS har regnet med at skulle betale lodsejerne i forbindelse med
projekterne, ved at fratrække andre udgifter fra det samlede beløb.
Endvidere foreligger der i debatten påstande om, at der i virkeligheden er
tale om opgaver, som følger at EU krav til Danmark og dermed slet ikke en
nytilførsel af ressourcer, som "den ekstra miljømilliard" jo skulle være
udtryk for. For at be- eller afkræfte dette og lignende påstande, er det
nødvendigt at få indsigt i tallene. Det følger altså af offentliggørelsen af
pressemeddelelsens oplysninger, at offentligheden skal kunne gennemskue og
vurdere de, tal, som altså bliver præsenteret som en meget stor og væsentlig
miljø- og naturindsats.
Oplysningerne kan eventuelt forsynes med en bemærkning om, at tallene er
foreløbige.
SNS argument om, at offentlighedens interesse i at bevare budgetdata
hemmelige er større end offentlighedens interesse i at kende dem holder
efter min bedste overbevisning ikke vand. Jeg mener, at der i virkeligheden
er tale om politiske begrundelser for at holde data tilbage, bl.a. fordi man
har sendt oplysninger om angiveligt nært forestående naturprojekter ud til
pressen, før disse projekter i virkeligheden var endelig beluttet.
venligst
Knud Haugmark
Sjællandsvej 29
2800 Kgs. Lyngby
knud@haugmark.dk
www.haugmark.dk
tlf. 20 41 77 88
Skype: haugmark
—- Original Message —–
From: "Kristensen, Mette Fjord" <mefkr@mim.dk>
To: <knud@haugmark.dk>
Sent: Monday, December 10, 2007 2:32 PM
Subject: Partshøring over udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen vedr.
aktindsigt
Til Knud Haugsmark
Under henvisning til Miljøministeriets brev af 3. december 2007 fremsendes
herved Skov- og Naturstyrelsens udtalelse i sagen. Såfremt du har supplerede
bemærkninger hertil eller til sagen i øvrigt bedes disse fremsendt inden 2
uger. Miljøministeriet forventer herefter at træffe afgørelse i sagen på det
foreliggende grundlag.
Med venlig hilsen
Mette Fjord Kristensen
Koncernjurist
Direkte telefon (+45) 7254 60 26
mefkr@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet
Højbro Plads 4
1200 København K
Officielle mails bedes sendt til mim@mim.dk
—–Oprindelig meddelelse—–
Fra: Bach, Frans Richard
Sendt: 5. december 2007 15:22
Til: Kristensen, Mette Fjord
Cc: Nielsen, Anny Toftkær; Larsen, Jonna; Brostrøm, Peter
Emne: SV: Bestilling: Anmodning om udtalelse og sagens akter i anledning af
klage
SNS-083-00329
Kære Mette Fjord Kristensen,
Hermed Skov- og Naturstyrelsens udtalelse vedr. klage om afslået aktindsigt,
jf. nedenfor.
Med venlig hilsen
Frans Richard Bach
Skov- og Naturstyrelsen, Driftsområdet
Tel. 7254 2211
Udtalelse:
Anmodningen om aktindsigt vedrører budgetoplysninger for de projekter under
miljømilliardens vand- og naturindsats, som blev offentliggjort ved en
pressemeddelelse den 12. oktober. Pressemeddelelsen og
informationsmaterialet knyttet til denne oplyser en række omtrentlige
samlede budgetoverslag for projekterne.
Oplysningerne i pressemeddelelsen bygger på en række foreløbige
budgetoverslag, og der er således tale om estimater. Efterhånden som
implementeringen af projekterne konkretiseres, bliver budgetoverslagene
stadig mere sikre, men dette er endnu forestående.
Budgetoverslagene foreligger derfor foreløbig kun som rent internt
materiale.
Skov- og Naturstyrelsen finder, at det efter omstændighederne vil være
uhensigtsmæssigt at udlevere oplysningerne. Da der er tale om foreløbige
skøn, kan de endelige budgettal blive en del anderledes, og der vil således
kunne cirkulere oplysninger fra styrelsen, som er direkte forkerte og
misvisende.
Samtidig forhandles der i forbindelse med projekterne konkret med berørte
lodsejere om aftaler eller erhvervelse. Såfremt budgetoverslagene
offentliggøres, vil styrelsens forventninger til prisniveauet blive alment
kendt, og det vil blive svært at forhandle.
Fsv. angår henvisningen til miljøoplysningslovens § 3 nr. 5 henvises til, at
det er miljøoplysningslovens udgangspunkt, at retten til aktindsigt i
miljøoplysninger skal ske under de samme betingelser og med de samme
undtagelser, som følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, jf.
lovens § 2, stk. 1.
Der skal foretages en afvejning af offentlighedens interesse ved at udlevere
miljøoplysninger overfor de interesser, der varetages ved at afslå
udlevering. I det konkrete tilfælde vurderes det, at den offentlige
interesse i at kunne forhandle med lodsejere, uden at disse har
forhåndskendskab til styrelsens forventninger til forhandlingerne, er større
end offentlighedens interesse i kendskab til en række skøn for fordelingen
af udgifterne til projekterne.
Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning og Art. 4 i direktivet, som ligger
til grund for loven, at anmodning om aktindsigt kan afslås, såfremt
anmodningen vedrører materiale under udarbejdelse eller ufærdige dokumenter
og data.
Det fremgår af korrespondancen, at de ønskede budgetter ikke foreligger i en
endelig form og derfor ikke bliver udleveret. Budgetterne vil være på plads
i løbet af de kommende par år, og der vil senere blive udarbejdet en
afrapportering herom. Styrelsen har derfor afslået at udlevere dokumenterne
på nuværende tidspunkt.
Styrelsen er indstillet på at fremsende de ønskede journallister.
——————————————-
From: Kristensen, Mette Fjord
Sent: Monday, December 03, 2007 1:28:57 PM
To: SNS – Direktionens postkasse
Subject: Bestilling: Anmodning om udtalelse og sagens akter i anledning af
klage
Auto forwarded by a Rule
Til Skov- og Naturstyrelsen
Vedhæftet departementets brev af dags dato, idet departementet skal anmode
om en udtalelse og fremsendelse af sagens akter til brug for departementets
behandling af klagen.
Med venlig hilsen
Mette Fjord Kristensen
Koncernjurist
Direkte telefon (+45) 72 54 60 26
mefkr@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet
Højbro Plads 4
1200 København K
Officielle mails bedes sendt til mim@mim.dk
Kilde/link