ForsideMenneskers sundhedDrikkevand & pesticiderLandmænd får lov til at sprede mere kvælstof - for miljøets skyld

Landmænd får lov til at sprede mere kvælstof – for miljøets skyld

-

For at kompensere for at braklægningspligten midlertidigt ophæves I EU for at skaffe mere korn, vil man motivere landmænd til at efterleve VMPIII målene ved at give dem en højere kvælstofkvote.

Det lyder indviklet, men sagen er, at VMPIII forudsatte, at landbruget frivilligt lagde brakarealerne langs vandløbene, så udvaskningen af næringsstoffer formodentlig  nedsattes. Landbrugets frivillighed har ikke været imponerende, så nu lokker ministeren med ekstra kvælstofkvote til de landmænd, som vil braklægge 90% af dreres vandløbsbræmmer, hvilket også udløser større såkaldte MVJ tilskud. Landmændene skal så også dyrke "efterafgrøder", hvis miljøeffekt er omstridt. De forsinker i bedste fald lidt udvaskning, men der fjernes ikke kvælstof fra miljøet.

Det ligner mere og mere rene mafiametoder, hvor landbruget presser tilskud og forureningstilladelser ud af ministeren for blot at leve op til almindelig anstændighed over for vores fælles miljø.

 


herunder "tilskyndelsen, hvis økonomiske indslag ikke fremgår af ministerens pressemeddelelse. det fremgår heller ikke hvor meget planen vil koste skatteyderne, hvis den skal lykkes. Miljøeffekten er i alle tilfælde meget begrænset.

• Tilskyndelsen til at etablere randzoner styrkes. For at tilskynde til at fastholde eksisterende
og etablere nye randzoner indføres fra perioden 2008/2009, at jordbruger frivilligt kan
tilmelde sig en ordning, hvor kvælstofkvoten kan forhøjes med mellem 2 og 10 %, hvis eksisterende
randzoner fastholdes eller der etableres nye randzoner på minimum 50 m og i alt
mellem 0,1 ha til 1 ha eller mere inden for de grænser for støtteberettiget randzone bredde,
der gælder efter Fødevareministeriets MVJ-støtteordning (10 – 20 meter fra vandløbskanten).
Side 2 af 3
Randzonelængde
i ha, 10 m-20 m
bred
Øget
kvote
i %
Øget efterafgrødekrav
i %
0,1-0,19 2 4
0,2-0,59 5 10
0,6-0,99 8 16
1,0-> 10 20
Mindst 90 % af bedriftens mulige areal langs målsatte vandløb og søer skal udlægges for at
være med i ordningen. Desuden kan der suppleres med udlægning af randzoner langs Natura
2000 naturområder eller grøfter, kanaler og små søer, der ikke er omfattet af krav om 2 m
bræmme efter vandløbsloven. Bedriften skal endvidere etablere yderligere efterafgrøder, der
modsvarer den øgede udvaskning som følge af en forhøjelse af bedriftens kvælstofkvote.
For at sikre den neutrale effekt på udvaskningen kan en tilmelding til denne ordning ikke
kombineres med, at bedrifterne erstatter efterafgrøder i henhold til den frivillige ordning
med vintergrønne marker. Udvaskningen vil derfor være status quo, hvor randzonerne bibeholdes,
mens udvaskningen reduceres lidt på bedrifter, hvor der udlægges nye randzoner.
Ordningen vil med den forudsætning mere end neutralisere den negative miljømæssige virkning
af ophævelse af forpligtigelsen til braklægning mht. fosfortab og vil have en positiv
påvirkning på tabet af drivhusgasser, pesticider og terrestisk natur.

Kilde/link

Planen ses her