Af Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening, Skrænten 20, Sevel, Vinderup
I DETTE FORÅR har landmændene fået mulighed for at sætte ploven i jorden på de næsten 200.000 ha. landbrugsjord, der hidtil har været udlagt som brakmarker.
Disse 7 pct. af landbrugsarealet har været et fristed for agerlandets vilde dyr og fugle.
Regeringens planer for at afbøde skaderne af den forsvundne brak er aldeles utilstrækkelige.
DMU forventer, at omkring 50.000 ha. brakjord bliver opdyrket i dette forår, og andre 50.000 i de kommende år, hvis brakstoppet gøres permanent. Det får alvorlige konsekvenser for agerlandets kendte fuglearter som agerhøne, vibe, sanglærke, bomlærke og tornirisk.
Brakstoppet får også konsekvenser for de sjældne fuglearter engsnarre og hedehøg, som Danmark er internationalt forpligtet til at beskytte. Engsnarren fik et uventet comeback som ynglefugl i Danmark i kølvandet på braklægningerne og findes i dag i flere af vores braklagte ådale – eller fandtes, skulle vi måske snarere sige med et hastigt blik på brakjords-timeglasset. Og i det sydvestlige Jylland har eksperimenter med stribe- og randbrak hjulpet hedehøgen, hvis samlede danske bestand kan tælles på få hænder.
Sen handlingsplan
På trods af alle regeringens løfter om, at ophævelsen af brakforpligtelsen ikke kommer til at påvirke natur og miljø, så er det først nu, hvor oppløjningen er i fuld gang, at regeringen kommer med en handlingsplan. Det sker mere end et halvt år efter, at brakordningen med regeringens og Dansk Folkepartis fulde tilslutning blev nulstillet.
Og hvad er så regeringens bud? Et frivilligt tilbud til landmænd om, at de – hvis de braklægger 10-20 meter brede og mindst 50 meter lange randzoner langs søer og vandløb – vil kunne få tildelt op til 10 pct. større kvælstofkvoter på det resterende dyrkningsareal. De øvrige initiativer begrænser sig til information og vejledning.
Regeringens plan er et yderst spagfærdigt indgreb imod den ”massakre” på vibens, engsnarres og hedehøgens udyrkede fristeder, vi i disse dage er vidner til.
DOF og DOF’s internationale ”storesøster”, BirdLife International, har formuleret et klart og præcist krav til afløseren for braklægningen: Som kompensation for den manglende brak skal 10 pct. af dyrkningsarealet fremover friholdes for intensiv dyrkning og udlægges som f.eks. ekstensivt drevne græsarealer, varig brak, våde enge, andre naturarealer eller rotationsbrak.
Vi opfordrer regering og folketing til at gøre en ordentlig indsats for at modvirke brakstoppets skadevirkninger.
Mon ikke befolkningen vil foretrække viber, agerhøns og sanglærker på de udyrkede arealer mere end byg og bacon?
Lad os få en mangfoldighed af arter i stedet for monokultur for EU’s støttekroner.
