ForsideLandbrugets økonomiLandbrugsstøtteMere statsstøtte til gylleproducenterne

Mere statsstøtte til gylleproducenterne

-

Business.dk 12.05.2008

Gylle bliver til plastic

Revolution på vej til landbruget: Danmarks første anlæg, der kan udnytte gylle til plastic bygges ved Tuse Næs på Sjælland

 

Gylle fra landmændenes svinestald kan blive en guldgrube. Forskere har udviklet et metode, der omdanner gyllen til et efterspurgt stof i plastindustrien og til lugtfri mpk-gødning.

Det første anlæg på dansk grund opføres i år hos landmand Anders Echberg, Tuse Næs på Sjælland.

– Jeg har kastet mig ud i projektet med at etablere det første anlæg både for at gavne min økonomi og for at forbedre miljøet og naturen, siger Anders Echberg, der med sine 150 hektar jord har lov til at producere 7500 svin årligt.

Han ser frem til, at kunne udvide sin svineproduktion uden samtidig at skulle købe ny jord til spredning af gylle. Det vil nemlig være muligt med det nye anlæg, der vil koste 7,8 millioner kroner at etablere. Knap halvdelen af anlægsomkostningerne har landmanden fået i tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv under Fødevareministeriet.

Det er civilingeniør Dennis Wowern Nielsen, der har udviklet det nye anlæg i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet DTU.

– Fra et være et affaldsproblem bliver gyllen nu en handelsvare for landmændene. Gyllen omdannes til et urinstof, som er stærkt efterspurgt i plastindustrien, og processen starter allerede i stalden, hvor der tilsættes et stof, der forhindrer dannelsen af ammoniak, fortæller Dennis Wowern Nielsen.

Kilde/link