ForsideVetstatKlage over langvarig sagsbehandling af aktindsigtsbegæring i VETSTAT får...

Klage over langvarig sagsbehandling af aktindsigtsbegæring i VETSTAT får medhold hos Ombudsmanden

-

Nedenst. mail blev sendt til Ombudsmanden 10. julo 2008.

 
 
Til Ombudsmanden.
 
Normalt giver årsdage anledning til glæde og fest. I dette tilfælde giver den anledning til en klage til Ombudsmanden. Det er nemlig i dag nøjagtig et år siden, at jeg indbragte DTUs afslag på aktindsigt i VETSTAT for Miljøklagenævnet og ud over en bekræftelse på, at man har modtaget sagen, er der intet sket. Man har end ikke taget stilling til, om klagen overhovedet kunne behandles. Dette sidste punkt er især at beklage. For hvis sagen nu ikke kan behandles af Miljøklagenævnet er vigtig sagsbehandlingstid gået tabt i denne sag, der har verseret i 4 år, og hvor myndighederne allerede en gang har fået pålæg om at genbehandle sagen af ombudsmanden.
Jeg har rykket Miljøklagenævnet flere gange, men da man har ikke kunnet overholde de lovede frister, ser jeg ikke anden mulighed, for at bede ombudsmanden om at se på sagen.
Det fremgik af en telefonsamtale i går, at man har haft en anden sag vedr. VETSTAT til behandling. Denne sag blev afvist allerede i november 2007, så det virker umiddelbart uforståeligt, at man ikke samtidig tog stilling til min sag.
Sagen har journalnummer MKN-400-00006 i Miljøklagenævnet.
 
Med venlig hilsen
 
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
20 41 77 88