Af JohnMeisler lærer/maskintekniker, Grønlandsvej 28, Haderslev, skriver i Jyske Vestkysten:
Jeg håber, at jeg kan bidrage med et par tips om, hvorfor danske landmænd ikke er så populære, som de selv synes, de burde være.
1) Fortiden: De fleste af os har vel talt med et eller flere mennesker, som kunne fortælle om, hvordan det var at arbejde for bønderne for bare tre-fire generationer siden. Den skam bærer landmanden stadig på.
2) Landbrugsstøtten: Alle ved, at landbruget modtager utrolig stor støtte fra Danmark og EU. Intet andet erhverv modtager noget tilsvarende. Gjorde de, så ville enhver smedesvend eje en maskinfabrik, enhver slagter et stort slagteri, og enhver læge et hospital.
3) Skatten: Ingen landmand ønsker at betale det mindste i skat. Selv en arbejdsløs, eller en folkepensionist, må betale meget mere end storbonden. Og bondens problem er nu, hvad han skal bruge de mange penge til?
I øjeblikket er det stuehuset fra halvfjerdserne, som bliver skiftet ud med et slot eller palæ. Det er også populært at investere i unødvendigt maskineri. Det danske landbrugs maskinpark er så overdimensioneret, at de sagtens kunne servicere Slesvig-Holsten, samt Skåne, Halland og Blekinge ved siden af deres eget. Men hellere en overflødig maskine end at betale skat. Som en slags sidegevinst får vi jo vore veje ødelagt af dette maskineri, som der ikke betales vægt-afgift af.
Endnu har jeg til gode at se en landmand på en fejemaskine, når han har kørt jord og mudder ud på kommunevejen fra sine marker. Når vi sjældent ser landmanden i marken, så er det, fordi tiden går bag skrivebordet med at udfylde skemaer og ansøgninger. ‘Hvad giver det i tilskud’, og ‘hvad giver det i erstatning’?
4) Miljøet: Hvis det trykker på pengepungen, kan landmanden sagtens glemme alt om hensynet til miljøet. Hvorfor ikke komme lidt dieselolie i gylletanken? Hvorfor overholde afstanden til vandløbene? Eller hvorfor spare på pesticiderne? Det er jo ‘peeeng’, det handler om.
5) Eftermælet: Uanset hvad den danske landmand i sit liv har be-drevet, så vil han få det smukkeste eftermæle. Skrevet af en anden Venstre-landmand. Det vil forlyde, at han var en hædersmand, en stout bonde, med begge ben solidt plantet i den danske jord.
