Miljøministeren har givetvis med inspiration fra Axelborg offentliggjort en liste over kommunernes afgørelser af udvidelsessager for landmænd. Af listen fremgår det, at nogle kommuner har afgjort alle de ansøgninger, der er fremsendt og andre har slet ikke afgjort nogen.
Man må sige, at fremgangsmåden er en nyskabelse. Hvis borgerne fremover skal kunne se hvordan kommunerne prioriterer deres opgaver, er et fremskridt. Hvis der derimod er tale om en engangsforeteelse med det formål at tilfredsstille bøndernes trang til at lave endnu flere svin etc, så må man tage afstand fra metoden. Kommunerne har – sålænge selvstyret består – ret til at løse de mest presserende opgaver først. Og landbrugets ansøgningsbunke består for en stor del af pro forma ansøgninger, der alene skal sikre landmanden imod at skulle opfylde miljøkrav, der senere måtte komme.
Hvis alle ansøgninger afgøres med forbehold for, at vandrammedirektiv eller andre miljøkrav, kan gøre det nødvendigt at kræve skrappere miljøkrav, ville bunken svinde kraftigt ind. Når landbruget spammer kommunerne med fupansøgninger er de selv ude om, at reelle ansøgninger må ligge lidt længere.
Kilde/link
