ForsideBiogasbedragetBiokraft forsøges solgt med milliontab

Biokraft forsøges solgt med milliontab

-

De bornholmske elforbrugere får økonomisk øretæve fordi Biokraft anlægget udbydes til salg under opførelsesværdien.

Det er vanskeligt at gøre op, hvor meget det har kostet at bygge biogasanlægget, men det er i hvert fald adskillige gange mere end de 15-25 millioner kroner, som direktør Poul- Erik Sjøberg håber, at det nu kan sælges for.
Han mener, der ligger en god forretning for en kommende køber. Ud over købsprisen skal køber nok forvente at skulle investere i den sidste færdiggørelse, som Biokraft gennem de seneste måneder er nået frem til, er nødvendig for at få teknikken til at fungere helt. Men en egentlig garanti for, at det vil fungere, foreligger ikke. En hemmeligstemplet rapport angiver at det vil koste små 15 millioner kroner.
– Så vil man have et anlæg, der giver otte-ni millioner kroner i årligt overskud, fortalte Poul- Erik Sjøberg på pressemødet torsdag eftermiddag på Østkraft. Rapporten lover dog først et overskud efter en årrække.
Direktøren vurderer, at der allerede er flere interesserede købere, som kender til Biokrafts forhold indefra, og han tror ikke, det bliver svært at sælge Biokraft.

Det har ikke været muligt at rejse pengene til "den sidste færdiggørelse" hos ejeren Østkraft og lokale investorer.