ForsideBiogasbedragetBiokraft på dagsordenen på kommunalbestyrelsens møde.

Biokraft på dagsordenen på kommunalbestyrelsens møde.

-

Åbent  møde d. 18/12 2008

 1  Indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling i Østkraft Net A/S til behandling af forhold til Biokraft A/S

00.36.00G-0002

Indledning

Bornholms Regionskommune er eneaktionær i Østkraft Net A/S, der har en række datterselskaber herunder Biokraft A/S. Kommunalbestyrelsen afholder forud for kommunalbestyrelsesmødet et temamøde om situationen i Biokraft A/S, og det kan afstedkomme en anmodning om, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Østkraft Net A/S til behandling af disse spørgsmål.

Sagsbeskrivelse

Kommunalbestyrelsen vedtog den 24. juli 2008 en række anbefalinger over for Østkraft Net A/S i relation til yderligere investeringer i Biokraft A/S under forudsætning om løbende tilbagemeldinger om projektet.

 

Anbefalinger vedtaget af kommunalbestyrelsen den 24. juli 2008:

 

1.      " Nedskrivning af aktiver, som har to formål. For det første bringes der balance mellem den investerede kapital og den opnåede forrentning.

 

2.      Dernæst vil det dog også bevirke, at Biokraft A/S kan fastholde sit nuværende formål, at producere el frem for at overgå til at være en udviklingsmæssig og samfundsmæssig investering.

 

3.      Dette betyder selvfølgelig, at Østkraft Produktion A/S må indkassere et tab på sin aktiebeholdning. Dette vil få samme betydning for andre investorer med aktiebeholdning.

 

4.      Denne anbefaling vil også imødegå fremadrettet og kontinuerlig debat og kritik af manglende sammenhæng mellem investeret kapital og opnået forrentning. Det vil give ro om selskabet og den fremadrettede drift.

 

 

5.      Det er en forudsætning for en midlertidig fortsættelse, at den igangværende aktieudvidelse fortsættes, og Østkraft bidrager med 7,5 mio. kr. ud af de tegnede 12,4 mio. kr. Alternativet er konkurs.

 

6.      Hvis aktieudvidelsen fortsættes, er der reelt kun en vej videre frem, og det er en yderligere udvidelse af engagementet, som skal finde sted via en endnu aktieudvidelse, på op til 30 mio. kr., hvoraf Østkraft skal bidrage med 20-25 mio. kr.

 

7.      Siger man ja til fortsættelsen af den igangværende aktieudvidelse, bør yderligere aktieudvidelse ske under forudsætning af nedenstående anbefalinger.

 

 

8.      Det anbefales, at der udføres konsekvensberegninger af de nødvendige investeringer. Også sammenholdt med hvad det vil betyde, hvis selskabet fortsætter med reduceret kapacitet. Disse beregninger vil også kunne få indvirkning på værdiansættelsen af de anlægsaktiver, der allerede er optaget i selskabets balance.

 

 

9.      Det anbefales, at der udarbejdes realistiske budgetter i henhold til det eksisterende projekt, og i henhold til revideret projekt.

 

 

10.  Det anbefales, at der arbejdes videre med søgning af samarbejdspartnere, som kan bidrage til drift og anlæg, men også yderligere investorer.

 

 

11.  Der bør ske yderligere efterprøvelse, analyse og vurderinger, med henblik på kvalificering af fremtidige beslutninger og en fortsættelse af projektet.

 

 

Generelt bør det bemærkes, at yderligere investeringer ofte aldrig kan stå alene. Yderligere investeringer er ikke en løsning i sig selv. Produktivitet og effektivitet i anlæg og drift kræver ofte også fokus på selve driften, anlæggets optimering, rådgivere, samarbejdspartnere, ledelse og andre, men væsentlige faktorer.

 

Endelig skal det betones, at ansvaret for tidligere beslutninger, samt de ovenfor beskrevne, hviler i bestyrelsen for Østkraft, og ikke i kommunalbestyrelsen, hvilket man kan få opfattelsen af i medierne."

 

 

Denne tilbagemelding gives til medlemmerne af kommunalbestyrelsen på et temamøde, og for at gøre det muligt at behandle en evt. anmodning om, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Østkraft Net A/S er dette punkt sat på dagsordenen.

 

I henhold til aktieselskabslovens § 70 skal ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller revisor eller repræsentantskabet finder det hensigtsmæssigt.

 

Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

 

Da Bornholms Regionskommune ejer aktierne 100 % kan kommunalbestyrelsen ved en flertalsbeslutning beslutte, at der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling ved samtidig at angive emnet for generalforsamlingen.

Økonomi

Umiddelbart ingen.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller, at temamødet afventes.

Bilag

Kommunaldirektørens notat af 21. juli 2008 om Biokraft A/S

Beslutning

Kommunalbestyrelsen den 18. december 2008:

 

 

 

Bilag til punkt nr. 1:

 Notat fra Kenth Halfdan Ferning ang Biokraft A/S



 Åbent  møde

Kilde/link