Professor. Dr.Med. Ole Færgeman skriver i Politiken d. 25. januar 2009
NEDSÆTTELSE af svineproduktionen kunne nedsætte Danmarks udledning af drivhusgasser betydeligt, og økonomisk set ville det kunne betale sig. Det fremgår af tal og overvejelser i en rapport om ” Landbrug og Klima ”, som forskere fra Københavns og Aarhus´ Universiteter har skrevet for fødevareministeriet. Men det fremgår ikke af rapportens anbefalinger. Hvorfor ikke? Landbruget tegner sig for 16 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser. Med en bestand på 13,6 millioner slagtesvin og en reduktion på 113 kg. CO2 – ækvivalenter per svin ville nedlæggelse af svineproduktionen sænke udledningen af drivhusgasser med 1,5 millioner ton per år. Det er knap 12 procent af de 13 millioner ton, som Danmark har forpligtet sig at spare som sit bidrag til E U – kommissionens klima og energipakke for 2012 – 2020.
Nedlæggelse eller nedsættelse af svineproduktionen vil kunne betale sig, fordi produktionen har været en underskudsforretning, såvel i 2008 som opgjort over en femårs periode. Nedlæggelse af kvægproduktionen ville nedsætte udledning af drivhusgasser endnu mere, nemlig med 3 millioner ton CO2 – ækvivalenter pr år, men det ville koste noget, fordi der har været fortjeneste ved kvægproduktion. Fortjeesten har dog ikke været så stor, at nedlæggelse eller nedsættelse af kvægproduktionen økonomisk set ikke kan konkurrere med de fire tiltag, som rapporten faktisk anbefaler. Sagen er, at rapporten slet ikke anbefaler nogen reduktion af husdyrproduktionen, selvom den viser, at reduktion er økonomisk fornuftigt, og selvom blandt andre FAO anbefaler reduktion af produktionen af husdyrene som et af de vigtigste midler til bekæmpelse af klimaforandringer. Hvorfor ikke?
I deres analyse har forskerne ved de to universiteter overvejet 15 tiltag. Heraf anbefaler de entydigt kun fire, nemlig ophør med dyrkning med af 27.000 hektar vådområde, dvs. 1 procent af de dyrkede landbrugsarealer, og produktion af tre former for bioenergi (halm, pileflis og biogas). Med disse fire tiltag påregnes en nedsættelse af udledning af udledning af drivhusgasser på 2,7 millioner ton CO2 ækvivalenter per år, dvs. sige betydeligt mindre end ved at nedlægge bestandene af svin og malkekvæg (4,5 millioner ton), Et muligt femte tiltag er fordrin af malkekvæg med palmeolie for at nedsætte dannelsen af metan i dyrenes vom. Det vil øge mælkens indhold af mættet fedt i direkte strid med almindelige anbefalinger om sund kost.
Af fire grunde indgår reduktion af husdyrproduktionen ikke i anbefalingerne.
For det første regnes der med mere rentabel husdyrproduktion, hvis rentable bedrifter overtages af mere rentable bedrifter. Så har man ikke sagt for meget.
For det andet antager man, at arbejdere, som ikke længere passer husdyr, vil finde andet arbejde, hvor de vil producere drivhusgasser!
For det tredje antager man, at færre danske husdyr vil føre til flere husdyr andre steder i verden. Antagelsen er vanskelig at efterprøve, fordi den danske svineproduktion udgør mindre end 0,2 procent af verdens samlede produktion af svin.
Den fjerde grund er den eneste reelle, nemlig at rapporten ganske enkelt forudsætter, ” at der ikke sker væsentlige strukturelle ændringer i landbruget eller i væsentlig grad nedgang i fødevareproduktionen ”.
Hermed er reduktion i husdyrproduktionen udelukket på forhånd, uanset fordelene.
Hvordan har Københavns Universitet og Aarhus Universitet kunnet gå med til en sådan begrænsning af deres ” analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusfasser og de økonomiske konsekvenser ”? Måske fordi rapporten er udgået fra tidligere sektorforskningsinstitutioner. Målene for sektorforskning fastsættes ikke af forskerne selv, men af den instans, i dette tilfælde Fødevareministeriet, som bestiller forskningen. Og det er læseren ikke nødvendigvis klar over.
Efter fusionen af sektorforskningsinstitutioner med universiteterne er det, som forudset, blevet vanskeligt at vide, om forskning er fri og uafhængig, eller om den ikke er det. Rapportens forfattere skal ikke lastes for dette rod. De har fremlagt data og overvejelser klart og overskueligt. Den interesserede læser kan derfor selv granske problemstillingen, men læserne skal vide, at der ikke, som ellers krævet i universitetsforskning, er overensstemmelse mellem rapportens data og overvejelser på den ene side, og de konklusioner, man har tilladt forskerne at drage, på den anden side.
