Kjeld Hansen journalist (DJ), Druebjerggård, Tåstrupvej 31, Klippinge
Jyllandsposten, offentliggjort 02.02.09 kl. 03:00
Ministerier sender klare signaler om deres ønsker, når de bestiller faglige redegørelser.
De danskeuniversiteter bør sige nej til ministre, der forsøger at købe sig til bestemte vurderinger i faglige redegørelser.
Dette dramatiske krav er rejst af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (KDVS) i et oplæg til selskabets forskningspolitiske årsmøde 2009. KDVS mener, at universitetsforskerne er ved at sætte deres faglige integritet over styr, fordi de ofte accepterer et skjult parløb med politikerne.
På Aarhus Universitet har man erkendt, at der er problemer med den såkaldte forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Man har nedsat et udvalg, der skal kigge nærmere på problemet. Imidlertid har man som formand udpeget netop den forsker, der har hentet flest støttemillioner i det politiske system.
Kritikken fra KDVS Selskab er især rettet mod den rådgivning, som Fødevareministeriet køber.
Ofte er der hverken tale om uafhængig eller fagligt dækkende redegørelser, hævder KDVS, fordi der konsekvent udelades fakta, når disse ikke passer med myndighedernes krav.
I oplægget gennemgås to konkrete sager fra det seneste år. I begge beskyldes Fødevareministeriet for at have købt sig til redegørelser, der skulle legitimere politiske beslutninger.
Klare politiske signaler
De to sager drejer sig om miljøvurderingerne i forbindelse med muslingefiskeri i Limfjorden og med braklægningsdirektivet. De har det til fælles, at det på forhånd var klart, hvilke vurderinger der var ønsket af erhvervene, og det var også klart tilkendegivet, at fødevareminister Eva Kjer Hansen støttede en ophævelse af braklægningen og af forbuddet mod muslingefiskeriet.
Rådgivningen blev ydet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på Aarhus Universitet og af Danmarks Fiskeriundersøgelser på Danmarks Tekniske Universitet. Indtil for få år siden var begge sektorforskningsinstitutter i Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Selv om begge i dag er integreret i de to uafhængige universiteter, henter de fortsat en meget stor andel af deres bevillinger fra ministerierne.
Ringe rådgivning
Ifølge KDVS-oplægget blev resultatet i de to sager en rådgivning, der ikke kan karakteriseres som en »uafhængig og dækkende faglig vurdering«.
Den gjorde det muligt for Fødevareministeriet at forsvare en tilladelse til at genoptage muslingefiskeriet i Limfjorden og til at ophæve braklægningspligten.
Begge redegørelser blev kritiseret kraftigt i forskerkredse og i offentligheden. Kritikken var så vedholdende, at Miljøministeriet direkte måtte give lederen af det nordjyske Miljøcenter Nord mundkurv på for at stoppe de faglige protester.
I tilfældet med braklægningen viste DMU-redegørelsen sig også alt for optimistisk. Fejlvurderingen var så markant, at forskerne bag rapporten følte sig tvunget til at udsende en langt mere pessimistisk analyse nogle få måneder senere.
Deres første rapport havde imidlertid tjent som legitimering for den omfattende brakoppløjning, der fandt sted i foråret 2008, og selve rapporten er aldrig trukket tilbage.
Det udvalg, som Aarhus Universitet nu har nedsat for at se nærmere på de kritiserede redegørelser, skal bl.a. behandle kvalitetskrav, ansvarsfordeling og betalingen til forskerne.
Allerede før første møde har rektoratet og dekanerne dog skabt tvivl om uafhængigheden, fordi man har udpeget prorektor Søren E. Frandsen som formand. I 13 år har Frandsen arbejdet på Fødevareøkonomisk Institut, bl.a. som forskningschef og direktør.
Netop det institut har hentet milliarder af støttekroner i Fødevareministeriet for at yde den rette rådgivning.
Kilde/link
