Fødevareministeriets rapport: Landbrug og Klima skriver side 80 bl.a:
De driftsøkonomiske analyser viser, at biogasproduktion ikke i sig selv er særlig rentabel, men miljøreguleringen
på husdyrområdet skaber incitamenter til afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg. Regelstyring af landbrugets kvælstofanvendelse skaber således indirekte incitamenter til biogasproduktion. Det er dog uklart, i hvilket omfang denne regulering vil føre til øget anvendelse af husdyrgødning til biogas. Der kan således være behov for at overveje supplerende styringsinstrumenter til fremme af biogasproduktion.
Direkte regelstyring i form af krav om anvendelse af husdyrgødning til biogas må antages at være omkostningsmæssigt
inefficient pga. af varierende omkostninger fra bedrift til bedrift og forskellige muligheder for tilslutning til biogasfællesanlæg. Afgiftsregulering gennem afgift på husdyrgødning, der ikke anvendes til biogas, kan derimod implementeres efficient ved fastsættelse en afgift på metan- og lattergasemissioner svarende til CO2-skyggprisen. Husdyrgødning, der anvendes til biogas, vil i givet fald skulle fritages for afgift. På tilsvarende måde vil tilskud til biogasproduktion kunne implementeres som et efficient styringsinstrument.
I modsætning til en forhøjelse af tilskuddet til biomassebaseret elproduktion ville et direkte tilskud til biogasproduktion kunne målrettes hensynet til reduktion af metan- og lattergasudledning samt lugtreduktion.
Dette betyder at landmændene tilsyneladende pålægges en afgift for at skåne klimaet, og derfor afleverer deres gylle til et biogasanlæg, der med store tilskud producerer en lille smule energi. Samtidig giver gyllens tur omkring biogasanlægget mulighed for at øge tilførslen af kvælstof til markerne uden at det belaster bedriftens gødningsregnskab.
på husdyrområdet skaber incitamenter til afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg. Regelstyring af landbrugets kvælstofanvendelse skaber således indirekte incitamenter til biogasproduktion. Det er dog uklart, i hvilket omfang denne regulering vil føre til øget anvendelse af husdyrgødning til biogas. Der kan således være behov for at overveje supplerende styringsinstrumenter til fremme af biogasproduktion.
Direkte regelstyring i form af krav om anvendelse af husdyrgødning til biogas må antages at være omkostningsmæssigt
inefficient pga. af varierende omkostninger fra bedrift til bedrift og forskellige muligheder for tilslutning til biogasfællesanlæg. Afgiftsregulering gennem afgift på husdyrgødning, der ikke anvendes til biogas, kan derimod implementeres efficient ved fastsættelse en afgift på metan- og lattergasemissioner svarende til CO2-skyggprisen. Husdyrgødning, der anvendes til biogas, vil i givet fald skulle fritages for afgift. På tilsvarende måde vil tilskud til biogasproduktion kunne implementeres som et efficient styringsinstrument.
I modsætning til en forhøjelse af tilskuddet til biomassebaseret elproduktion ville et direkte tilskud til biogasproduktion kunne målrettes hensynet til reduktion af metan- og lattergasudledning samt lugtreduktion.
