Med eneret for JV.
Det er desværre kendsgerningen, og de eneste, der ikke har opdaget det endnu er tilsyneladende landbruget selv, lærer og venstredame Inga Loff Andersen (JV og et par stykker til. Vi andre kan godt læse skriften på væggen. En gæld, der er fordoblet på 10 år UDEN at værdien af landbrugets produktion er steget, vidner om en casinoøkonomi, hvor man hovedløst investerer i underskudsgivende produktion. I stedet for at konsolidere sig, har landbruget sat friværdien på spil og hænger nu på en gæld på 317 milliarder. Den kan bønderne aldrig nogen sinde betale tilbage. Gælden kan udløse en kreditkrise i sig selv. Landbruget tjener ingen penge men finansierer afdrag på gælden med nye lån. Gennemsnittet pr. landmand sidste år var et overskud på 3.000 kr. Svineavlerne satte en million til. Sådan har det været i årevis. 10 milliarder er fosset ud af erhvervet siden 2000. Tallene stammer fra jordbrugsøkonomisk institut og kan ses på nettet. I virkeligheden har landbruget taget hele samfundsøkonomien som gidsel, fordi man ikke vil erkende, at selv med milliardtilskud kan dansk landbrug ikke konkurrere på verdensmarkedet. I stedet driver man stadig hårdere rovdrift på jorden, dyrene, miljøet og personalet. Lige lidt hjælper det. Et større sammenbrud ligger lige om hjørnet.
Det seneste påhit for at malke de offentlige kasser er fremstilling af biogas af gylle. Det kan slet ikke betale sig. På Danmarks største biogasanlæg i Lemvig overlever man kun ved at sælge både gas og elektricitet til overpris, som skatteyderne/varmekunderne skal finansiere. Og miljøvirkningen er negativ. Man kører en slamsuger hvad der svarer til 4 gange rundt om jorden for at hente og bringe gylle på gårdene i 11 km. omkreds. Det går der 150.000 liter diesel til. Gasmængden fra gyllen er ca. 970.000 Nm3 methan, hvilket energimæssigt svarer til ca. 9 mio. kwh. Men alene de køer, der producerer 2/3 af gyllen skaber drivhuseffekt svarende til 34 mio. kwh. Det øger altså CO2 belastningen.
Peter Gæmelke skrev i JV d. 30 januar, at biogasproduktion ville ”give mindre risiko for udvaskning af kvælstof”. Dette er en drøm. I fødevareministeriets seneste rapport Landbruget og Klimaet står side 96 bl.a: ”Ved anvendelse af afgasset gylle kan der opnås en mindre reduktion i udvaskningen af kvælstof svarende til omkring 2 % af kvælstofindholdet i gyllen. Det er det hele. Og tallet er behæftet med en del usikkerhed. Landbrugsrådets eget ”Idégrundlag for biogasanlæg” skriver, at den afgassede gylle ”er tyndere og trænger lettere ned i jorden”. Så kommer den vel også hurtigere forbi rodzonen og ned til drænrør og grundvand. Især hvis det regner.
Eva Kjer Hansen, landbrugets skatteyderbetalte PR-medarbejder, skriver 6. februar i JV om grunden til at vi skal have en landbrug i Danmark: ”Det er nu en gang sådan, at vi alle har brug for mad”. Sandt nok, men dansk landbrug er reelt ikke fødevareproducerende, som mange tror. Den animalske produktion forbruger 4-5 gange så meget mad, som den producerer. Resten bliver til lort, som landbruget lystigt smører fædrelandet ind i flere gange årligt. Vi eksporterer landbrugsvarer, produceret med underskud, til mange lande, men er det nu noget at prale af, når man samtidig sætter toldmure op for udenlandske fødevarer, der er meget billigere. Vi kunne med andre ord sætte landbrugsproduktionen ned til en sjettedel uden at komme til at sulte, og fordelene ville være mange. Rent vandmiljø, ingen gylleramte naboer til svinefabrikker eller trusler mod folkesundheden fra resistente bakterier, ingen truede plante- og dyrearter og meget mere mad til verdens sultne masser.
Eksporten er af marginal betydning og tabet her kunne opvejes af større turistindtægter, når det åbne land lægges om til store sammenhængende naturparker med stisystemer, slyngede vandløb, dyre- og planterige heder og skove.
Danmark var bedst tjent med, at dette gøgeungeerhverv blev afviklet så hurtigt som muligt.
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
20 41 77 88
Kilde/link
