Anken begrundes i følgende punkter:
1. brud på forvaltningslovens § 19, der giver undertegnede ret til som part i sagen at se og kommentere høringssvaret fra DSP, som omtales i afgørelsen.
2. Brud på offentlighedslovens regler om meroffentlighed. Afgørelsen begrundes i lov om offentlighed i forvaltningen. Men denne lov fordrer at man overvejer meroffentlighed, og dette fremgår ikke af afgørelsen. I denne sag er meroffentlighed et tungtvejende argument, idet arbejdssøgende på svinefarme har en klar interesse i at kunne orientere sig om, hvor de eventuelt udsætter sig for fare i forbindelse med infektion af MRSA. Bakterien har dræbt 19.000 mennesker i USA og omtales af svinebranchen som et ”arbejdsmiljøproblem”.
3. Det afvises at behandle begæringen i henhold til miljøoplysningsloven, men til Landbrugsavisen d. 21.11.08 siger direktør i Dansk Svineproduktion, Nikolaj Nørgaard:
"Vi ser screeningen som et første skridt på vejen i arbejdet med at håndtere det arbejdsmiljøproblem, MRSA udgør for os. Undersøgelsen har givet os vigtig information om udbredelsen af MRSA blandt personer, der arbejder i branchen. Screeningen viser, at udbredelsen er mindre, end vi havde forventet, og det giver os forsigtig grund til optimisme. Men vi må også erkende, at det at arbejde med grise øger risikoen for at være bærer af MRSA," (Min fremhævning.)
Der er altså tale om et arbejdsmiljøproblem og miljøoplysningsloven §3 stk. 6 definerer oplysninger, der vedrører ”menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand” som omfattet af loven. Det er derfor ikke korrekt at afvise behandling af aktindsigtsbegæringen i henhold til denne lov.
4. Det fremføres, at man kan afvige fra aktindsigt, når det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til :
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
En offentliggørelse af data i anonymiseret form, hvor kun adresse eller postnummer fremgår kunne sikre dette hensyn.
Det bør overvejes, om der er lovhjemmel til at lade en ”lønarbejdskontrakt” med en interesseorganisation, som indeholder en fortrolighedsklausul, sætte miløoplysningsloven, offentlighedsloven og forvaltningslovens regler om aktindsigt ud af kraft. Jeg mener ikke at dette er tilfældet. SSI bør underrette DSP om, at data vil blive offentliggjort, da den indgåede fortrolighedsklausul desværre mangler lovhjemmel.
Selvom man altså ikke behandler begæringen i henhold til miljøoplysningsloven henviser man fra SSIs side til Direktiv 2003/4/EF der bl.a. siger at
1. 2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås,
Det skal her bemærkes, at denne regel kun angiver muligheden af, at et medlemsstat fastsætter regler. (…kan…)
SSI henviser ikke til regler hvoraf det måtte fremgå, at dette er sket i Danmark. Men skulle dette være tilfældet vil en offentliggørelse i anonymiseret form, som ovenfor angivet sikre de berørte parter.
Direktiv 2003/4/EF artikel 4, stk. 2, Litra a kan ikke komme i betragtning, da udførelse af en ”lønarbejdskontrakt” ikke kan betragtes som "sagsbehandling", hvor ”lovgivningen stiller krav om en sådan fortrolig behandling”.
Litra F fordrer at der skal være ”hjemmel i national ret eller fællesskabsret” til at opretholde fortrolighed. Der savnes en henvisning til disse regler i national ret eller i fællesskabsretten.
I alle tilfælde vil en anonymiseret offentliggørelse af data kunne finde sted under iagttagelse af de nævnte regler.
Henvisning til lægers og sundhedspersonales tavshedspligt er ikke relevant, da der ikke er tale om ”patienter” men om landbrugere, dyrlæger etc.
Jeg skal derfor anmode om, at data fremsendes til mig i første omgang i anonymiseret form hvor navne ikke indgår, men nok så vidt muligt adresser og om, at sagen om aktindsigt i alle data genovervejes under hensyn til det oven for anførte.
Samtidig ønskes aktindsigt i al korrespondance mellem SSI og DSP vedr. sagen samt den kontrakt, man har indgået om undersøgelsen.
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C 1. th.
2800 Lyngby
20 41 77 88
Kilde/link
