BornholmsTidende.dk | 10.02.2009   | 317 ord | artikel-id: e166b97d

En sand telefonstorm

Tirsdag 10. februar 2009 kl: 15:00 af: Knud Haugmark , Skelhøjvej 25 C 1. th., Lyngby, 20 41 77 88

Mit seneste læserbrev Landbruget og Biokraft forårsagede en sand telefonstorm her. Først ringede Knud Andersen, der af princip ikke svarer på læserbreve, og oplyste, at han ikke var blandt gylleleverandørerne til Biokraft.

Han fortalte også, at Biokraft ikke blev etableret for at lave strøm, men for at landmændene kunne lave svin til det landmandsejede slagteri i Rønne. Der var altså tale om en slags camoufleret erhvervsstøtte til svinebranchen.

Så ringede en venlig landmand, Flemming Jensen, der er formand for foreningen af gårdejere, der leverer biomasse til biogasanlægget. Det gør ham i mine øjne inhabil som bestyrelsesmedlem, men lad nu dette emne ligge. Han oplyste, at anlægget ikke forårsager øget forurening med næringsstoffer.

Det rejektvand, han havde til overs, erstatter blot en del af den kunstgødning, han tidligere har brugt for at få gødet »helt op«, som man siger. Jeg begriber ikke ganske matematikken i beregningerne, men jeg vil ikke udelukke, at min bekymring for, at biogasanlæggene gav større forurening, har været ubegrundet.

Flemming Jensen oplyste i øvrigt, at de gyllesepareringsanlæg, som alle 45 leverandører benytter, inden de sender gylle til Biokraft, har haft store tekniske problemer. De virker altså heller ikke. Flemming Jensen kaldte venligt både disse og Biokraft for et »innovationsprojekt«.

Man kan i mine øjne sætte spørgsmålstegn ved visdommen i at opretholde en lavteknologisk svineproduktion, som i årevis har bevist, at den ikke kan klare sig på verdensmarkedet og derfor sætter landmændene i stadig større gæld. Den har nu på landsplan rundet 317 mia. kroner, hvilket svarer til det halve statsbudget. Ingen kan længere tro på, at erhvervet kan betale pengene tilbage til de pensionskasser og kreditgivere, som har lånt dem ud. Gælden truer samfundet med en velvoksen kreditkrise.

Der må være grænser for hvor stor en pris, miljø og natur skal betale for at opretholde en underskudsgivende produktion. Især når man under dække af at lave el, giver erhvervet kunstigt åndedræt for 100 millioner.