Eva Kjer Hansen, fødevareminister, skriver i Weekend Avisen d. 13. marts 2009:
Jette Rosenkvist og Knud Haugmark kommer i WA (d. 27.2) med en række påstande om reguleringen af dansk landbrug. Et par af dem er så uunderbyggede og forkerte, at det er nødvendigt at kommentere dem. Dyrlægerne er »købt og betalt« af landmændene, hævder Jette Rosenkvist og Knud Haugmark , uden dog på nogen måde at underbygge deres anklager. Jeg vil opfordre de to skribenter til at gå til myndighederne, hvis de har konkrete eksempler på, at der foregår noget ulovligt i samarbejdet mellem dyrlæger og landmænd. Løse anklager er svære at gøre noget ved.
Et andet kritikpunkt i læserbrevet handler om, hvordan der uddeles medicin i besætningerne. Lad mig gøre det helt klart: Det er ikke landmanden, som udskriver medicin, men dyrlægen. Og jeg er ikke interesseret i at lave tiltag, som måtte øge medicinforbruget. Dansk svinekød er kendt for at indeholde meget få antibiotikarester sammenlignet med svinekød fra andre lande. Den kvalitet skal selvfølgelig ikke sættes over styr.
I det hele taget går de to skribenter meget behændigt uden om de mange gode resultater, som vi har opnået på veterinærområdet i de seneste år. De nævner f.eks. ikke, at det fra 2006- 2007 er lykkedes os at halvere antallet af politianmeldte skuldersår, og at vi arbejder på at reducere antallet af skuldersår yderligere. Med det nye veterinærforlig fra august 2008, bliver kontrolindsatsen omlagt, så Fødevarestyrelsens kontrolbesøg fremover målrettes de besætninger, hvor der er problemer med et højt medicinforbrug, en høj forekomst af skuldersår, for mange dyr, som bliver sendt til destruktionsanstalten og lignende. Således bliver problemerne taget i opløbet.
De to skribenter nævner heller ikke, at vi i Danmark producerer kød med meget få medicinrester i og med relativt små klima- og miljøomkostninger sammenlignet med andre lande. Forbrugerne holder nok ikke op med at spise kød, bare fordi vi stopper kødproduktionen i Danmark.
Hvis Jette Rosenkvist og Knud Haugmark vil deltage i diskussionen om at gøre tingene på en anden måde, så vi sikrer mere dyrevelfærd eller et lavere medicinforbrug så kræver det, at de får styr på, hvordan tingene foregår i landbruget, og ikke kommer med uunderbyggede påstande og halve sandheder.
