Bent lauge Madsen skriver bl.a. i Nordjyske d. 17/3 2009.
"Det er vigtigt at slå fast, at kommunerne ikke skal garantere mod oversvømmelser! Når kommunen har skåret planterne som bestemt, og ikke mere, er resten landmandens egen risiko og ansvar.
Det er rigtigt, at marker ved vandløb bliver oversvømmet, også flere nu end før. Et selvskabt problem. For det første dyrker man nu afgrøder, der ikke kan tåle våd jord, for tæt på vandløbene. For det andet er engene ikke hvad de var før. Da man begyndte dræne dem vidste man det var på lånt tid: Der kom luft i jordbunden. Ilten fik bakterierne til at forbrænde engenes tørv. Den er ophobet gennem århundreder, men blev brændt af på årtier. Den ender (stadig) som kuldioxid, et af landbrugets store klimabidrag. Det kan være op til 30 tons kuldioxid pr. hektar eng om året, og samlet løber det op i ca. to en halv mio. tons.
Når tørven bliver ”spist”, synker jordoverfladen. Det er den væsentlige årsag til at markerne i ådalene bliver våde. Men det ser unægtelig ud som om åens bund er hævet, at vandet står højt. Men det er marker der er blevet lav! Vandet kan ikke løbe væk fra marken, ej heller gennem åen fordi dens fald er gravet væk da man uddybede (Ger) åen. Strømmende åer er blevet til aflange søer.
Disse selvskabte problemer vil landbruget tørre af på samfundet. "
Kilde/link
